Dagtilbudsområdet – kortlægning af kommunernes personaleforbrug og strukturelle vilkår

Forskelle i kommunernes normeringer og pædagogandele

Analyserne viser, at der er forskelle på kommunernes personalenormering og andel uddannede pædagoger i daginstitutionerne. Undersøgelsen er lavet på baggrund af tal fra 2014 og er udarbejdet for BUPL.

I gennemsnitskommunens institutioner passer hver pædagogisk medarbejder, hvad der svarer til 6,4 børn i alderen 3-5 år eller 3,7 børn i alderen 0-2 år. Der er dog forskelle mellem kommunerne. 17 kommuner har normeringer, der ligger mindst 10 pct. under gennemsnittet, mens 22 kommuner har normeringer, der ligger mindst 10 pct. over gennemsnittet. Forskellen svarer til, at i de kommuner, der har de laveste normeringer, skal hver voksen passe knap halvandet børnehavebarn mere end i de kommuner, der har de højeste normeringer.

Uddannede pædagoger udgør 59 pct. af institutionspersonalet i gennemsnitskommunen i 2014, mens ikke-pædagoguddannede medarbejdere udgør 41 pct. I 12 kommuner er højst halvdelen af de ansatte i institutionerne pædagoguddannede. I 12 kommuner er det over 70 pct.

Landkort: se normering og pædagogandel i din kommune

På de to landkort herunder kan du se, hvordan din kommune prioriterer daginstitutionsområdet.

Det ene kort viser personalenormeringerne i kommunernes daginstitutioner. Det andet kort viser, hvor stor en andel af personalet der er uddannede pædagoger.

Klik på den enkelte kommune for at se kommunens normering eller pædagogandel. Du kan skifte mellem de to kort ved at klikke på "Normering" og "Pædagogandel" øverst på kortet.

Fællestræk og forskelle i prioriteringer

Vi har sammenholdt kommunernes personaleforbrug med børnegruppens sociale sammensætning og kommunernes generelle økonomiske velstand.

På den ene side prioriterer kommunerne tilsyneladende forskelligt, afhængigt af deres økonomiske velstand. Personalenormeringen i institutionerne er således typisk lidt højere i relativt velstående kommuner end i mindre velstående kommuner. Derimod er der ikke tegn på, at kommuner med mange sårbare børn har højere personalenormeringer i deres daginstitutioner.

På den anden side er der visse fællestræk på tværs af kommuner med høj og lav økonomisk velstand. Det ser ud til, at kommuner med mange sårbare 0-5-årige børn prioriterer at have mange uddannede pædagoger blandt personalet, uanset deres økonomiske velstand og uanset deres personalenormering i institutionerne. Kommuner med relativt høje pædagogandele i deres institutioner har dog typisk også mange børn i dagpleje. Derfor er deres samlede pædagogandel i dagpleje og institutioner, set under ét, ikke nødvendigvis højere.

Det skal understreges, at analyserne er beskrivende frem for forklarende. Hvis man ønsker mere sikker og nuanceret viden om relationerne mellem de centrale variable, vil det være nødvendigt med en dyberegående analyse.

KORA har også undersøgt, hvor mange børn kommunernes dagplejere passer. Med en gennemsnitlig normering på 3,2 børn pr. voksen passer en dagplejer et halvt barn mindre end voksne i vuggestuer gør. Samtidig viser undersøgelsen en tendens til, at landkommuner i højere grad end bykommuner benytter dagplejere til pasning af de mindste børn.

Baggrund

KORA har tidligere gennemført et større analysearbejde for at opgøre sammenlignelige tal for kommunernes personaleforbrug i dagtilbud i form af personalenormeringen og andelen af uddannede pædagoger blandt personalet. Dette analysearbejde blev lavet med udgangspunkt i 2012-tal, og med den aktuelle undersøgelse opdaterer vi den tidligere analyse til 2014-tal. Desuden går vi et skridt videre og sammenholder kommunernes personale-forbrug med deres strukturelle vilkår – det vil sige børnegruppens sociale sammensætning og kommunens generelle økonomiske velstand.

Undersøgelsen er finansieret af BUPL, der har ønsket ny, opdateret og sammentænkt viden om kommunernes dagtilbud, børnegruppens sociale sammensætning og kommunernes generelle økonomi.

Metode

Undersøgelsen er en beskrivende analyse, der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik samt på solide og velafprøvede opgørelsesmetoder fra tidligere KORA-undersøgelser.

Ud fra tidligere erfaringer er der grund til at tro, at der i nogle kommuner er visse problemer med pålideligheden af grunddata om personale og indskrevne børn. Alligevel har KORA valgt i samarbejde med BUPL at offentliggøre tallene, da de giver det bedst mulige sammenligningsgrundlag og overblik, der er tilgængeligt lige nu.

Undersøgelsen fokuserer på kommunernes personaleforbrug på daginstitutionsområdet som grundlag for at kunne sammenligne kommunernes prioriteringer.

Tallene tager ikke højde for eksempelvis personalets og børnenes fravær, institutionens åbningstider og personalets tid til administrative opgaver. Børnenes reelle voksenkontakt i den enkelte institution kan dermed se anderledes ud end den normering, KORA har opgjort.