Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 12. MAR 2018
  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Arbejdsmarked, Socialområdet

Den teknologiske udvikling og kompetencer på fremtidens arbejdsmarked

En litteraturoversigt

Udgivelsens forfattere:

  • Karsten Albæk
  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Arbejdsmarked, Socialområdet
Download udgivelsen Hent litteraturoversigten Den teknologiske udvikling og kompetencer på fremtidens arbejdsmarked
Download udgivelsen Hent litteraturoversigten Den teknologiske udvikling og kompetencer på fremtidens arbejdsmarked
  • Karsten Albæk

    Seniorforsker, Ph.d. (Økonomi)

    33 48 09 04
    kal@vive.dk

Fremtidens matematikere og ingeniører skal ikke bare være kloge – de skal også være rigtigt gode til at samarbejde, hvis de skal have et godt job og en høj løn, viser dette litteraturstudie, som VIVE har udarbejdet for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Baggrund

Fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge andre kompetencer end dem, der efterspørges på arbejdsmarkedet i dag. Denne rapport indeholder en gennemgang af aktuelle, væsentlige studier, som forsøger at identificere kompetence- og færdighedsbehov på fremtidens arbejdsmarked. Hovedfokus er på de forventede ændringer i arbejdsopgaver og kompetencer som følge af ny teknologi.

Rapporten skal bl.a. bruges som input til arbejdet i Disruptionrådet, som er blevet nedsat af statsminister Lars Løkke Rasmussen. Rådet er sammensat af ministre, topchefer, eksperter og arbejdsmarkedets parter, der sammen skal være med til at sikre, at både virksomheder og danskerne er bedst muligt rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Konklusion/resultater

I fremtiden vil der være færre rutinemæssige arbejdsopgaver. Derfor bliver det vigtigere end nogensinde, at medarbejdere også kan løse problemstillinger og samarbejde med kollegaer, viser dette litteraturstudie. Ifølge studiet vil det fremover ikke være nok at være klog. Det bliver også vigtigt, at for eksempel matematikere også er gode til at samarbejde.

VIVE har identificeret og gennemgået otte studier, hvor nogle af hovedpointerne er:

  • Udviklingen i fremtiden kommer til at ligne den historiske udvikling, hvor flere rutinemæssige opgaver er blevet overtaget af især computeren
  • Overordnet er der brug for de samme kompetencer i fremtiden som i dag, men arbejdsmarkedet vil bære præg af færre rutinemæssige arbejdsopgaver og flere ikke-rutinemæssige arbejdsopgaver
  • Syv ud af de otte rapporter, som VIVE har gennemgået, viser, at der vil blive mere brug for medarbejdere med kognitive evner. Det drejer sig bl.a. om evnen til at lære og problemløse gennem forskellige mentale aktiviteter
  • Syv af de otte rapporter, som VIVE har gennemgået, peger på, at der også vil blive mere brug for medarbejdere med sociale færdigheder. Det drejer sig bl.a. om forhandlingsevner, overtalelse, social opfattelsesevne, at hjælpe andre eller at tage vare på andre
  • Kognitive evner vurderes at være vigtigere end sociale færdigheder i fremtiden i to af de tre studier, der rangerer fremtidens kompetencer. En rapport rangerer sociale færdigheder højere end kognitive færdigheder

Metode

VIVE har identificeret otte studier, som skønner, hvad den teknologiske udvikling betyder for fremtidens arbejdsmarked, hvor automatiseringen erstatter flere og flere arbejdsopgaver. Rapporten indeholder korte resuméer af de væsentligste konklusioner og en oplistning af de færdigheder og kompetencer, som optræder i de studier, der er blevet gennemgået.

Udgivelsens forfattere

  • Karsten Albæk

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev