Det er bare et øjebliksbillede: Pædagogers arbejde med kortlægningspraksis i børnehaven.

Denne artikel belyser, hvordan det foregår, og hvilke udfordringer der opstår, når pædagoger arbejder med standardiserede kortlægningsværktøjer, som i vidt omfang benyttes til at vurdere børns udvikling og trivsel i dagtilbud. Med afsæt i et etnografisk feltarbejde forstås kortlægningspraksisser som konkrete og situerede sammenhænge, hvor indikatorer og kategorier i det digitale værktøj virker sammen med tid, rammer og pædagogernes forståelser og fortolkninger i en sammensat praksis. Analyserne peger på, at pædagoger gør et stort både pragmatisk og pædagogisk-etisk stykke arbejde for at opretholde kortlægning som praksis i et spændingsfelt mellem loyalitet over for værktøjet og over for barnet og dets forældre. Dette gælder både i tastesituationen, og når indtastningerne er blevet til data, der problematiserer børns udvikling og trivsel, og efterfølgende kommunikeres ud til forældre og andre fagpersoner. Artiklen sigter på at nuancere og kvalificere faglige samtaler om og refleksioner over kortlægning og data som uomgængelige fænomener i pædagogisk praksis.