Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
Videnskabelig artikel 2. OKT 2024
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet

Developing a model for child participation in child welfare services

Udgivelsens forfattere:

  • Sofie Henze-Pedersen
  • Tea Torbenfeldt Bengtsson
  • Børn, unge og familie
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie, Socialområdet
Download udgivelsen
Download udgivelsen

I denne videnskabelige artikel præsenteres BIMO-modellen (BørneInddragelse på MyndighedsOmrådet). Modellen er en tilpasning og videreudvikling af Lundy-modellen, og den giver afsæt for at forstå og reflektere over, hvilke forhold der særligt har betydning for børneinddragelse på myndighedsområdet.

BIMO-modellen (Model for BørneInddragelse på MyndighedsOmrådet) er udviklet for at give et fælles sprog for, hvad vi mener, når vi taler om børneinddragelse på myndighedsområdet.

BIMO-modellen bygger på en forståelse af, at børneinddragelse både er en rettighed, som barnet har, samt en social proces og praksis, der er formet og betinget af barnets individuelle forhold, samt de særlige vilkår og forhold, der eksisterer på myndighedsområdet. Modellen er en tilpasning af Lundys model for børneinddragelse (Lundy, 2007)

Model for BørneInddragelse på MyndighedsOmrådet (BIMO-modellen)

Forklaring af modellen

Den overordnede ramme for børneinddragelse

  • Børnekonventionen og konteksterne omkring barnet og sagen: Børneinddragelse finder både sted i relation til børns rettigheder og som en proces og praksis med udgangspunkt i barnets kontekst og den kontekst, som myndighedsområdet sætter.

Fire dimensioner af børneinddragelse

  • Tid og rum: Der gives tid og skabes rum til, at børn kan udtrykke deres synspunkter gennem hele sagsforløbet.
  • Stemmer: Børn støttes i at udtrykke deres synspunkter og informeres om, hvordan andres synspunkter indgår i og indvirker på sagen.
  • Direkte og indirekte tilhører: Der lyttes til børns synspunkter blandt tilhørere, der både er i direkte og indirekte kontakt med barnet.
  • Indflydelse og beslutningsmagt: Børns synspunkter gives passende vægt i beslutninger, og myndighederne har ansvaret for at træffe beslutninger, så barnet ikke ansvarliggøres.

Relateret indhold

Viser slide 1 & 2 af 2
Andet
8. MAR 2024

Model for BørneInddragelse på MyndighedsOmrådet (BIMO-modellen)

  • Børn, unge og familie
  • Børn, unge og familie

Børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet

Børn og unge oplever kun sjældent at blive inddraget, når de har en børnesag i kommunen. Når de inddrages, er det primært for at bidrage til sagen med information og dokumentation. 15 fokuspunkter kan give inspiration til, hvordan børn og unges inddragelse i sagsbehandlingen kan styrkes ud fra deres egne perspektiver. Se rapporten og formidling knyttet til den her på siden.

1 / 2

Udgivelsens forfattere

  • Sofie Henze-PedersenTea Torbenfeldt Bengtsson

Om denne udgivelse

  • Publiceret i

    Child & Family Social Work
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev