Displaying Family at a Women's Refuge

Et krisecenter er et usædvanligt sted at skulle leve sit familieliv, da det sker i et halvoffentligt rum foran personer uden for familien, for eksempel andre børn, mødre, krisecentermedarbejdere og myndigheder. Det betyder, at familiemedlemmerne hele tiden skal veje deres familiepraksisser og den måde, de viser deres familierelationer på alt efter, hvem der er ”publikum” til deres familieliv. Samtidig med, at mødrene og deres børn skal leve deres liv i uvante rammer på krisecenteret, så står de også midt i en tid, der er præget af opbrud og forandringer for familiemedlemmerne. Det fører til en høj-intensiv familiesituation, hvor relationer skal genforhandles og finde nye former.

De to forskere Sofie Henze-Pedersen og Margaretha Järvinen beskriver i denne videnskabelige artikel, hvordan børn og mødre oplever og praktiserer familieliv, mens de bor på krisecenter. Konklusionerne bygger på otte måneders feltarbejde på et dansk krisecenter i 2018 samt to runder interview med børn, der opholdt sig på krisecenteret.

Konklusioner

Modstridende familiebilleder

Børn og mødre på krisecentre viser og forholder sig forskelligt – og ofte modstridende – til familierelationer. Særligt tydelig bliver forskellen, når det gælder faderen, hvis voldelige handlinger som oftest er årsagen til, at moderen og barnet opholder sig på krisecenteret. Børnene inkluderer oftere faren i deres beskrivelse af familien end mødrene, og i langt de fleste tilfælde lader mødrene denne inklusion af faren stå ukommenteret hen. Når børnene ikke er til stede, giver mødrene dog udtryk for deres afstand til faren.

Eksempel fra feltarbejdet

Ida på 6 år er netop blevet interviewet, og imens forskeren er ved at lave en aftale med hendes mor om et opfølgende interview, efter de er fraflyttet krisecenteret, kommer Ida hen og siger: ”Ja, [du må gerne komme] når vi er flyttet tilbage til far”. Ida kigger på sin mor, som ikke siger noget til Ida, men i stedet forsætter samtalen med forskeren. Ida insisterer: ”Vi skal flytte tilbage til far”. Hendes mor siger stadig ikke noget, men stryger hende over håret og smiler. Herefter går Ida ind på familiens værelse.

Private familieliv på offentligt display

På et krisecenter udfolder familielivet sig i en kontekst, hvor magtfulde publikummer uden for familien også er med til at fortolke og drage beslutninger om familiens fremtid. Det præger særligt den måde, som mødrene praktiserer familieliv på. De udtrykker for eksempel bekymring for, hvorvidt andre uden for familien, eksempelvis krisecentermedarbejdere og Statsforvaltningen (som Familieretshuset hed på tidspunktet for undersøgelsen), anser dem for at være ”gode” mødre eller ej. Når det private familieliv på den måde kommer på offentligt display, kan det bringe familiemedlemmers moralske identiteter i fokus og for eksempel rejse spørgsmål om, hvornår og hvordan man er en ”god” og ”dårlig” forælder.

Eksempel fra feltarbejdet

En af mødrene, Klara, kommer hen til forskeren og siger: “Jeg er stresset. Kl. 14 kommer sundhedsplejersken for at se til min datter, og vores værelse er så rodet”. Forskeren svarer: ”Jeg tror ikke, sundhedsplejersken går op i, om der er rodet. Jeg tror, hun har set mange rodede værelser og lejligheder”. Klara fortsætter: ”Ja, men du ved ikke, hvor rodet mit værelse er”. Forskeren smiler og foreslår, at hun kan prøve at gemme rodet, men Klara siger, at hun ikke har noget sted at gemme det. Forskeren prøver at forsikre hende om, at sundhedsplejersken er ligeglad med rodet, men Klara siger: ”Ja, men du ved, i min situation… Hendes far vil gøre alt. Jeg kan ikke lave nogen fejl”.

Anbefalinger

Når fagpersoner arbejder med familier på krisecenter, er det vigtigt, at de er opmærksomme på den sårbare familiesituation, som opstår, når børn og mødre flytter på krisecenter. For når familielivet flytter ud af privatsfæren og ind i et halvoffentligt rum, kan det medføre en intensivering af, hvordan familielivet vises og praktiseres. Det kommer for eksempel til udtryk i familiemedlemmernes modstridende og skiftende måder at udtrykke familierelationer på. Mødrene er ofte også meget bevidste om, hvorvidt de ses som ”gode” og ”dårlige” mødre, da deres familiestatus afhænger af, hvordan fagfolk vurderer dem.

Feltarbejdet, som denne artikel beskriver, er en del af et større forskningsprojekt om oplevelsen af familie- og hverdagsliv blandt børn og mødre på et krisecenter. Du kan læse mere om projektet i disse artikler, der handler om:

• Børns oplevelse af hverdagen på et krisecenter
• Børns forhold til deres mor og far, mens de bor på krisecenter
• Kvinder, der bor på krisecenter, oplevelse af den vold, de har været udsat for.