Economic Uncertainty and Postponed Parenthood: A Study of Event Histories

Både konjunkturbetinget og mere strukturel økonomisk usikkerhed ser ud til at påvirke fertiliteten. Denne undersøgelse analyserer individers livsforløb for at belyse, hvorfor nogle udskyder at få børn, mens andre ikke gør.

Studiet er en stor prospektiv forløbsundersøgelse af omkring 300.000 personer født mellem 1980 og 1985. Ved hjælp af sammenkoblede danske registerdata undersøges blandt andet betydningen af arbejdsløshed som mål for økonomisk usikkerhed.

Resultaterne viser, at økonomisk usikkerhed og social udsathed hænger sammen med udskudt forældreskab samt øget risiko for provokeret abort og familieopløsning. Udskydelsen af tidspunktet for at få børn hænger samtidig tæt sammen med den markante udvidelse af uddannelsessystemet. Perioder med pludseligt stigende arbejdsløshed er desuden forbundet med faldende fertilitet.

Økonomisk usikkerhed kan få unge til at vente

Artiklens grundlæggende hypotese er, at økonomisk usikkerhed kan føre til et kortvarigt fald i fertiliteten, fordi mennesker udskyder beslutningen om at få børn. Økonomisk usikkerhed kan blandt andet bestå i arbejdsløshed, deltidsarbejde, tidsbegrænsede ansættelser eller vanskeligheder ved overhovedet at komme ind på arbejdsmarkedet.

Historiske undersøgelser peger på, at økonomiske kriser og stigende arbejdsløshed gentagne gange har været efterfulgt af, at mennesker udskyder familiedannelse og især fødslen af deres første barn.

Det sås blandt andet under depressionen i 1930'erne. Den økonomiske usikkerhed fik mange kvinder til at udskyde at få børn, og en del af de udskudte fødsler blev senere indhentet under babyboomet i 1940'erne. Ikke alle udskudte fødsler blev dog realiseret senere.

Et lignende mønster ses i forbindelse med den økonomiske krise fra midten af 1970'erne. I Danmark faldt nettoreproduktionstallet fra 0,908 i 1974 til 0,662 i 1983. Samtidig steg arbejdsløsheden, familiedannelsen blev udskudt, og stadig flere unge tog en uddannelse.

Uddannelse spiller en central rolle

Den langsigtede udvikling i fertiliteten handler imidlertid ikke kun om økonomiske kriser. Artiklen fremhæver uddannelse som en væsentlig strukturel faktor.

I takt med industrialiseringen voksede behovet for uddannet arbejdskraft. Flere unge brugte derfor længere tid i uddannelsessystemet, og forskning har vist en tæt sammenhæng mellem stigende uddannelsesniveau og faldende fertilitet. Uddannelsesudvidelsen har samtidig været en vigtig drivkraft bag, at tidspunktet for at få børn er blevet udskudt.

For unge kan uddannelse også ses som en måde at skabe større økonomisk sikkerhed på. Unge er særligt udsatte, når arbejdsløsheden stiger, og uddannelse kan forbedre mulighederne for at opnå en mere stabil position på arbejdsmarkedet. Men længere uddannelse betyder samtidig, at familiedannelsen ofte finder sted senere.

Registerdata om 300.000 personer

For at undersøge sammenhængene på individniveau anvender studiet en såkaldt event history-analyse – en forløbsanalyse, hvor personer følges over tid, og hvor man undersøger, hvilke begivenheder og forhold der går forud for eksempelvis en fødsel, en abort eller en familieopløsning.

Undersøgelsen omfatter omkring 300.000 personer født mellem 1980 og 1985, som følges gennem sammenkoblede danske administrative registre.

Økonomisk usikkerhed måles primært som længerevarende arbejdsløshed. Der indgår samtidig en række indikatorer for social udsathed, blandt andet familieopløsning i barndommen, anbringelse, manglende uddannelse eller erhvervsuddannelse og bopæl i et udsat område. Analysen inddrager også blandt andet udsættelse for vold samt individuelle og familiemæssige risikofaktorer.

Arbejdsløshed hænger sammen med udskudt forældreskab

Analysen viser, at langvarig arbejdsløshed året før hænger sammen med en lavere sandsynlighed for at blive forælder blandt kvinder i slutningen af 20'erne. I artiklen opgøres sammenhængen til omkring 20 procent, når der er taget højde for de øvrige risikofaktorer i analysen.

Også flere former for social udsathed hænger sammen med udskudt forældreskab. Det gælder blandt andet tidligere anbringelse, familieopløsning, manglende erhvervsuddannelse og ikke-dansk statsborgerskab.

Sammenhængen mellem arbejdsløshed og tidspunktet for at få børn er dog ikke den samme i alle aldre. Blandt teenagere finder studiet det modsatte mønster: Langvarig arbejdsløshed er forbundet med en markant højere sandsynlighed for tidligt moderskab. Også manglende uddannelse, familieopløsning og andre indikatorer på social udsathed hænger sammen med teenagegraviditet.

Det understreger, at økonomisk usikkerhed ikke påvirker alle unge på samme måde. For nogle hænger den sammen med tidligt moderskab, mens den senere i 20'erne hænger sammen med, at forældreskabet udskydes.

Arbejdsløshed hænger også sammen med familieopløsning

Økonomisk usikkerhed har ifølge analyserne også betydning for allerede etablerede familier.

Blandt familier, hvor en af forældrene havde været arbejdsløs i mere end 21 uger året før, forekom familieopløsning 80 procent oftere end blandt familier uden denne arbejdsløshed. Resultatet er beregnet efter justering for en række andre kendte risikofaktorer.

Det peger på, at økonomisk usikkerhed ikke kun kan have betydning for beslutningen om at stifte familie, men også hænger sammen med stabiliteten i eksisterende familier.

Større sandsynlighed for abort efter længerevarende arbejdsløshed

Studiet undersøger desuden sammenhængen mellem økonomisk usikkerhed og provokeret abort.

Kvinder født mellem 1980 og 1985 blev fulgt fra ungdomsårene og ind i 20'erne. En række sociale og familiemæssige belastninger hang sammen med sandsynligheden for abort, herunder forældres alkoholmisbrug og selvmordsadfærd, familieopløsning, manglende uddannelse, udsættelse for vold eller seksuelle overgreb og bopæl i et udsat område.

Efter justering for disse forhold var provokeret abort 50 procent mere udbredt blandt kvinder, der havde oplevet langvarig arbejdsløshed året før, end blandt kvinder uden denne arbejdsløshed.

Usikre ansættelser kan også spille en rolle

Økonomisk usikkerhed handler ikke kun om arbejdsløshed. Tidsbegrænsede kontrakter, ufrivilligt deltidsarbejde og andre former for ustabil beskæftigelse kan også skabe usikkerhed.

Siden 1970'erne er midlertidige ansættelsesformer blevet mere udbredte i mange vestlige lande. Tidligere forskning har fundet en negativ sammenhæng mellem atypiske eller usikre ansættelser og det at få børn blandt både mænd og kvinder.

Artiklen fremhæver derfor, at fraværet af et permanent arbejde eller en usikker position på arbejdsmarkedet kan få betydning, når unge overvejer, om tidspunktet er rigtigt til at stifte familie.

Ikke kun et spørgsmål om ændrede værdier

En anden forklaring på den faldende fertilitet er, at unge generationers værdier og prioriteringer har ændret sig. Det kan eksempelvis handle om ønsker til livsstil, forældreskab og andre mål i livet.

Artiklen forholder sig kritisk til at gøre dette til hovedforklaringen. Ifølge forfatteren mangler der individbaserede kausale data, der kan dokumentere, at ændrede prioriteringer er den centrale drivkraft bag fertilitetsudviklingen.

I stedet fremhæver artiklen strukturelle forhold som længere uddannelse, økonomisk usikkerhed og mere ustabile ansættelsesformer.

Konklusion

Artiklens samlede konklusion er, at både historiske data og analyser på individniveau peger på en sammenhæng mellem økonomisk usikkerhed og fertilitet. Perioder med høj og stigende arbejdsløshed hænger sammen med faldende fertilitet, og unge, der oplever økonomisk usikkerhed eller social udsathed, er mere tilbøjelige til at udskyde forældreskabet.

Analyserne af personer født i 1980-1985 viser mere konkret, at længerevarende arbejdsløshed hænger sammen med udskudt forældreskab, større sandsynlighed for provokeret abort og større sandsynlighed for familieopløsning.

Samtidig er udskydelsen af forældreskabet tæt forbundet med uddannelsesudvidelsen. Unge bruger længere tid på at uddanne sig og etablere sig på arbejdsmarkedet, mens tidsbegrænsede og usikre ansættelser kan gøre det vanskeligere at opnå den stabilitet, som mange forbinder med beslutningen om at få børn.

Artiklen peger derfor på, at den faldende fertilitet ikke alene bør forstås som et spørgsmål om unges ønsker eller ændrede holdninger til familieliv. De økonomiske og strukturelle rammer, som unge etablerer deres voksen- og familieliv inden for, spiller også en væsentlig rolle.