En længere og mere varieret skoledag

Baggrund 

Kortlægningsrapporten er en del af et større analyseprojekt, hvor KORA undersøger implementeringen og effekterne af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolen. Analyseprojektet løber i 2015-2019, og hvert år bliver det afrapporteret, hvordan lærerne arbejder med reformen. Derudover indeholder projektet en kvantitativ effektmåling og en kvalitativ undersøgelse af implementeringen på forskellige folkeskoler.

Udover dette kortlægningsprojekt står KORA også for en række analyser, der handler om kommunernes styring af skolerne efter Folkeskolereformen. Det er en del af det evaluerings- og følgeforskningsprogram, som Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling iværksatte i 2014.

Konklusion/resultater 

Lærerne oplever ikke, at der er sket nogen nævneværdig udvikling i, hvordan elementerne i den længere og mere varierede skoledag bliver brugt i perioden fra 2014 til 2016. Det gælder for fokuspunkterne om ro og orden, brug af Fælles Mål, variation i undervisningsformer, fokus på faglighed og trivsel i undervisningen, feedback til eleverne, team-samarbejde og pædagogisk faglig sparring samt anvendelse af støtte. I mange tilfælde er der statistisk signifikante ændringer mellem årene, men de reelle ændringer er meget små.

På to fokuspunkter er der dog sket en tydelig ændring fra 2014 til 2016: Brugen af test og elevplaner er faldet, og brugen af motion og bevægelse i undervisning er steget.

Der er også en tydelig udvikling i retning af, at pædagogerne varetager flere opgaver – og også flere undervisningsrelaterede opgaver. Pædagogernes tre mest hyppige opgaver i forbindelse med undervisningen er:

• Undervisningens gennemførelse (92 % af pædagogerne har opgaven mindst en gang om ugen)
• Trivselsrelateret støtte (91 %) 
• Gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen (87 %).

Herudover er der en række andre opgaver, som et stigende antal pædagoger har mindst én gang om ugen. De opgaver, som pædagogerne angiver, at der er sket den største stigning i, er: 

• Lektiecaféer eller lektiehjælp (en stigning på 38 procentpoint fra 2014 til 2016) 
• Planlægningen af undervisningen (en stigning på 20 procentpoint) 
• Gennemførelse af aktiviteter med bevægelse i undervisningen (en stigning på 18 procentpoint)
• Undervisningens gennemførelse (en stigning på 17 procentpoint).

Metode

Data kommer fra spørgeskemabesvarelser fra lærere (6.522 personer) og pædagoger (1.102 personer) i 1. til 9. klasse fordelt på omkring 200 skoler i perioden 2014-2016.

Ud fra spørgeskemaet er der konstrueret en række indeks, som rummer besvarelserne af flere spørgsmål inden for samme emne. Det er udviklingen i disse indeks, som er analyseret i rapporten. Derudover har vi udvalgt en række enkeltspørgsmål på de områder, hvor det enten ikke har været muligt at konstruere et indeks, eller hvor disse spørgsmål viser en særlig udvikling.