Evaluering af den danske håndtering af covid-19-pandemien
Udgivelsens forfattere:
- Caroline Høier Dalsgaard
- Lau Caspar Thygesen
- Maria Holst Algren
Børn, unge og familie
Arbejdsmarked
Dagtilbud, skole og uddannelse
Sundhed
Økonomi og styring
Børn, unge og familie, Arbejdsmarked, Dagtilbud, skole og uddannelse, Sundhed, Økonomi og styring

Baggrund
Et flertal i Folketinget har ønsket en undersøgelse af en række beslutninger og deres indvirkning på samfundet og den enkelte borgers dagligdag som følge af covid-19-pandemien, der ramte Danmark i starten af 2020 og varede ind til 2022.
Formål
De tre første delrapporter i projektet har til formål at afdække eksisterende viden igennem litteraturgennemgang og interviews med relevante aktører herunder personer, der havde aktive roller i håndteringen af pandemien. De tre delrapporter har lidt forskelligt fokus og metode, men overordnet er formålet at afdække effekter og konsekvenser af pandemien og indsamle læringer til fremtidig krisehåndtering.
Resultater
Delrapport 1: Effekter af ikke-farmakologiske tiltag på smittespredning
Denne rapport finder, at flere ikke-farmakologiske tiltag har bidraget til at begrænse smittespredningen af covid-19-pandemien i Danmark, herunder indlæggelser og dødelighed. Effekten har dog i mange tilfældet varieret afhængigt af, hvordan og hvornår tiltagene blev indført, samt af befolkningens efterlevelse. Evidensen understreger, at ingen enkeltstående indsats har været tilstrækkelig, men at en koordineret pakke af tidligt iværksatte tiltag har været mest effektiv.
Om undersøgelsen
Evalueringen er gennemført for Folketingets Epidemiudvalg og tager afsæt i otte brede, policy-orienterede spørgsmål formuleret af udvalget. Disse spørgsmål er analyseret i fire delrapporter. Den samlede evaluering har til formål at styrke vidensgrundlaget for Danmarks håndtering af fremtidige kriser.
Statens Institut for Folkesundhed bistår med den samlede evaluering og er ansvarlige for delrapport 1 af evalueringen.
Evalueringen består af følgende delrapporter:
- Delrapport 1: Smittespredning: Hvilke smittedæmpende indsatser blev anvendt, og hvad var effekten på smittespredningen?
- Delrapport 2: Afledte effekter: Hvilke afledte effekter havde de smittedæmpende indsatser på eksempelvis indlæring, økonomien og andre sundhedsområder?
- Delrapport 3: Organisatoriske erfaringer: Hvilke erfaringer er der gjort i forhold til indkøb af værnemidler, udrulning af vaccineprogrammer og samarbejde på tværs af myndigheder?
- Delrapport 4: Tværgående læringspunkter og erfaringer: Læringspunkter på tværs af delrapport 1-3 samt pointer fra en række konsensus- og læringskonferencer med centrale aktører på områderne.
Den tværgående rapport er blandt andet baseret på konsensus- og læringskonferencer, der blev afholdt i efteråret 2025 og havde til formål at identificere læringspunkter, uenigheder og manglende viden om den danske covid-19-håndtering ved at drøfte og perspektivere pointer og viden fra delrapport 1-3.
Find alle fire rapporter her.
Udgivelsens forfattere
- Caroline Høier DalsgaardLau Caspar ThygesenMaria Holst Algren
Om denne udgivelse
Finansieret af
Finansloven, FolketingetSamarbejdspartnere
Statens Institut for FolkesundhedUdgiver
Statens Institut for Folkesundhed, SDU og Region Hovedstaden