Evaluering af den familieretlige reform fra 2019
Udgivelsens forfattere:
Børn, unge og familie
Socialområdet
Børn, unge og familie, Socialområdet

I 2019 blev det familieretlige system reformeret. Formålet var at beskytte børn i konfliktfulde skilsmissefamilier bedre, sikre mere målrettet behandling til forskellige typer af familier samt hjælpe flere forældre til selv at kunne håndtere deres konflikter.
VIVE har undersøgt, i hvor høj grad målene med reformen er opfyldt.
Børn bliver inddraget i højere grad, men forældrene oplever i mindre grad at få løst problemer
Evalueringen viser, at børns perspektiv i højere grad bliver inddraget. Det sker både direkte gennem børnesamtaler og indirekte gennem indhentning af oplysninger fra fx kommuner, skoler og daginstitutioner. Børnene er generelt glade for at blive inddraget, og forældrenes tilfredshed med børneinddragelsen er steget.
Forældrene oplever dog i mindre grad, at deres problemer løses, og relativt få oplever forbedringer i deres forældresamarbejde eller børnenes hverdagsliv. Det kan skyldes, at mange flere end forventet før reformen har komplekse sager, der kræver et godt samspil mellem sagsoplysning og mægling, juridiske afgørelser og socialfaglig bistand. Dette er ikke i tilstrækkelig grad opnået, da det har været vanskeligt at sikre en tilstrækkelig grad af sammenhæng i sagsbehandlingen på tværs af Familieretshuset, familieretterne og kommunerne.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd