Fælles ledelse og holddannelse

Konklusion

Fælles ledelse

De nye regler i folkeskolereformen har øget muligheden for at oprette fælles ledelse mellem flere skoler, mellem skoler og dagtilbud og mellem skoler og ungdomsskoler. Man kan nu etablere den form for fælles ledelse med et større antal elever end tidligere. Grænsen er rykket fra 150 elever til 300 elever.

De nye regler omfatter kun få skoler på landsplan, og analysen viser også, at meget få skoler har benyttet sig af de nye muligheder. Flere kommuner har dog anvendt mulighederne gennem de tidligere regler, og 26 kommuner angiver i en spørgeskemaundersøgelse, at de har fælles ledelse i en af de mulige former.

Det er især af økonomiske hensyn, at man vælger at oprette fælles ledelse på tværs af institutioner. Det er ofte koblet med et ønske om at bevare småskoler og fastholde aktiviteter i lokalsamfundet. Når man opretter fælles ledelse, fastholder skolerne deres institutionsnummer og skoledistrikt. Analysen viser, at det typisk kun er små besparelser, der kan hentes ved at oprette fælles ledelse. Besparelser kan især findes ved reduktion i ledelsens størrelse og i mindre grad ved ændringer i administrationen.

Holddannelse

Folkeskolereformen har lempet reglerne for brug af holddannelse, så det er muligt i højere grad at planlægge undervisningen uden for den traditionelle klasseramme. Det ser dog ikke ud til, at reformen har påvirket skolernes brug af holddannelse i væsentlig grad. Skoler, der før reformen ofte brugte holddannelse, gør det stadig ofte. Og skoler, der før reformen brugte holddannelse i mindre grad, gør det stadig i mindre grad.

Skolernes bruger typisk ikke holddannelse af økonomiske årsager. Det er i stedet faglige og didaktiske årsager, der ligger bag.

Holddannelse er ikke et fast defineret begreb, og skolerne og kommunerne bruger det om mange forskellige former for undervisning. En del skoler bruger ofte holddannelse til at skabe mindre hold med færre elever pr. lærer. Det vil alt andet lige være et fordyrende tiltag, da man bruger flere lærerressourcer på undervisningen. Omvendt vil det alt andet lige være ressourcebesparende, hvis man samler flere elever på færre hold.

De økonomiske incitamenter ser ud til at være stærkest på de små skoler med lave klassekvotienter. Skoler med små klasser har incitament til at slå klasser eller årgange sammen i hold for at spare lærerressourcer til undervisning og forberedelse. Det er derfor af stor betydning, hvordan kommunerne forholder sig til holddannelse. Kommunerne kan eksempelvis tilskynde brug af større hold ved at regulere tildelingen på baggrund af klassekvotienter.

Anbefalinger

Fælles ledelse

Det er muligt at opnå besparelser, hvis man skærer ned i størrelsen på ledelserne, hvilket øger ledelsesrummet for den nye leder. Men arbejdspresset på en ledelse kan også blive for stort, og give negative konsekvenser og kræve øgede ledelsesressourcer – hvilket potentielt udhuler den oprindelige besparelse. Fælles retningslinjer kan virke aflastende men reducerer også ledelsesrummet. Kommunerne bør derfor være bevidste om afvejningen mellem ønsket om besparelser og ledelsernes arbejdsvilkår.

Holddannelse 

Kommunerne bør derfor være meget bevidste om, hvordan de sammensætter de budgetmæssige rammer, og hvordan de vil påvirke de forskellige skoler i kommunen – og om der er utilsigtede konsekvenser.

Baggrund 

Rapporten er en del af det samlede ”Evaluerings- og følgeforskningsprogram for reform af folkeskolen med fokus på styring”, som KORA har aftalt med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Ministeriet har bedt KORA om at udarbejde en analyse af de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformens regelforenklinger vedrørende oprettelse af fælles ledelse og lempelsen af holddannelsesreglerne i folkeskolen.

Metode

Analysen er tilrettelagt som et komparativt casestudie i fire kommuner, hvor to skoler i hver kommune er inddraget i undersøgelsen – dvs. i alt otte skoler. Datagrundlaget består af dokumenter, survey-data samt interview.