Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder

Børn inddrages i højere grad i sagsbehandlingen i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed. Til gengæld har mange forældre fortsat oplevelsen af, at forløbet hos de familieretlige myndigheder ikke bidrager til bedre forældresamarbejde. Det viser VIVEs undersøgelse, der løbende har fulgt forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder efter oprettelsen af Familieretshuset i 2019.

Det familieretlige område blev i april 2019 reformeret med henblik på at styrke børnenes perspektiv og skabe mere sammenhængende forløb for familier i konfliktfulde skilsmisser. Reformen betød, at den daværende Statsforvaltning blev nedlagt til fordel for Familieretshuset, og at byretterne oprettede familieretten som en særskilt afdeling til behandling af familieretlige sager. Desuden blev der i Familieretshuset oprettet en børneenhed til at varetage børnenes interesser i familieretlige sager, og der blev indført et screeningssystem, der inddeler forældrene i § 6-sager, der tilbydes konflikthåndtering i Familieretshuset, og § 7-sager, der efter et udredningsforløb i Familieretshuset overføres til retterne.

Gennemførelsen af reformen har været påvirket af mangel på ressourcer og forsinkelser på grund af coronanedlukninger og forventes først endeligt implementeret i efteråret 2022. VIVE har indsamlet data om forældrenes oplevelse af det familieretlige system før reformen i 2019 og efter reformen i 2020 og 2021.

Resultater

Undersøgelsen viser, at flere konfliktfyldte skilsmissesager behandles i retterne efter reformen. Derudover deltager flere børn i en børnesamtale, der skal sikre, at børnenes perspektiv bliver belyst i sagerne.

Børn trives lidt bedre, men forældre får ofte ikke løst problemerne

Børnenes trivsel er lidt bedre ved målingen i 2021 end i 2019 og 2020, men samtidig ses en stigning i andelen af børn, der ikke har samvær med den forælder, de ikke bor sammen med. Forældrene oplever, at forløbet i Familieretshuset er relevant, og at medarbejderne er gode til at sætte sig ind i forældrenes situation. En faldende andel mener dog, at forløbet fører til et bedre forældresamarbejde eller hverdagsliv for børnene. Færre oplever også, at de har fået løst det problem, der var årsagen til, at de henvendte sig til Familieretshuset.

Samværsforældre er mindst tilfredse

Samværsforældre, der oftest er mænd, er langt mindre tilfredse med den familieretlige sagsbehandling end bopælsforældre, der oftest er kvinder. Samværsforældrene oplever derudover et større fald i tilfredshed henover reformperioden end bopælsforældre. Det kan skyldes, at reformen indebærer en større vægt på børnenes trivsel og behov for at blive skærmet mod forældrenes konflikt, hvilket kan indebære, at der bliver lagt mindre vægt på forældrenes individuelle rettigheder.

Høj utilfredshed i komplekse sager

Derudover viser undersøgelsen fra 2021 som ved de tidligere målinger, at forældre med komplekse sociale sager og mange risikofaktorer er mindre tilfredse med sagsbehandlingen end forældre, der har et lavere konfliktniveau og færre problemer – ud over de uenigheder og samarbejdsudfordringer, som bliver behandlet i Familieretshuset. Da forældre med komplekse sager typisk er i kontakt med flere myndigheder, er utilfredsheden derfor større, jo flere myndigheder sagen behandles af.

Metode

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemadata, der er indsamlet i 2019 blandt forældre, der fik behandlet en forældreansvarssag i Statsforvaltningen i løbet af 2018, før reformen trådte i kraft, samt i 2020 og 2021 blandt forældre, der mødte Familieretshuset i løbet af henholdsvis 2019 og 2021, efter at reformen trådte i kraft. Spørgeskemaet blev besvaret af 1.754 forældre i 2019, 1.878 i 2020 og 1.528 i 2021. Svarprocenten har været let faldende henover undersøgelsesperioden fra 39 procent i 2019 til 33 procent i 2021.