Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 30. OKT 2019
  • Børn, unge og familie
  • Børn, unge og familie

Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder

Baselineundersøgelse af det familieretlige system i forbindelse med reform af området april 2019

Udgivelsens forfattere:

  • Karen Margrethe Vendelbo Dahl
  • Børn, unge og familie
  • Børn, unge og familie
Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
To ud af tre forældre oplever, at sagsbehandlingen i de familieretslige myndigheder er relevant. Alligevel oplever mindre end halvdelen, at de får løst det problem, de henvendte sig med.
Download udgivelsen Læs rapporten 'Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder' her
Download udgivelsen Læs rapporten 'Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder' her
  • Karen Margrethe Dahl

    Chefanalytiker

    33 48 09 39
    kmd@vive.dk

De fleste forældre med sager i det familieretlige system før april 2019 oplever, at sagsbehandlingen er relevant. Mange oplever dog, at de ikke får deres problem løst. Og kun en fjerdedel mener, deres barns hverdag er forbedret efter sagsbehandlingen. Det viser VIVEs undersøgelse af udgangspunktet for reformen af det familieretlige system.

Når skilte forældre har svært ved at blive enige om deres børns samvær, bopæl eller forældremyndighed, kan de opsøge de familieretlige myndigheder for at få hjælp til at indgå en aftale eller få en juridisk afgørelse. Det gør omtrent 12.000 familier hvert år.

Før 1. april 2019 henvendte forældrene sig først til Statsforvaltningen og kunne derefter blive videresendt til byretten. Efter en reform af området pr. 1. april 2019 blev Statsforvaltningen nedlagt til fordel for Familieretshuset. De nye familiehuse skal ved hjælp af et screeningssystem og en ny børneenhed sikre, at familierne modtager en mere målrettet sagsbehandling, og at børnenes trivsel varetages bedst muligt.

Denne rapport er første del i en evaluering af reformen og indeholder en baselineundersøgelse. Den undersøger altså udgangspunktet for reformen af det familieretlige system og måler derfor konfliktniveau, samarbejde og trivsel ved sagernes afslutning, samt i hvilken grad forældrene var tilfredse med det familieretlige system, før reformen trådte i kraft pr. 1. april 2019. I de kommende år vil nye målinger vise, i hvilken grad tilfredsheden, samarbejdet og trivslen blandt forældre og børn har ændret sig efter reformen. Baselineundersøgelsen er bestilt af Social- og Indenrigsministeriet.

Forskel i oplevelsen blandt forskellige forældretyper

Undersøgelsen viser, at forældre, der kun er i kontakt med Statsforvaltningen, er mere tilfredse og oplever bedre trivsel, end de forældre, der er i kontakt med både Statsforvaltningen, domstolene og/eller de kommunale myndigheder. På samme måde er forældre, med få sociale problemer og et forholdsvist lavt konfliktniveau mere tilfredse end forældre, der har problemer med fx psykisk sygdom, misbrug af alkohol eller vold.

Forældrenes køn, og hvorvidt de er bopæls- eller samværsforældre til børnene, spiller også ind på deres tilfredshed af sagsbehandlingen og deres vurdering af børnenes og egen trivsel. Kvinder oplever således flere sociale problemer i deres sager, end mænd gør, mens samværsforældre er mindre tilfredse med sagsbehandlingen end bopælsforældre.

Mange forældre får ikke løst deres problem

To ud af tre forældre oplever, at sagsbehandlingen er relevant, men alligevel oplever mindre end halvdelen, at de får løst det problem, de henvendte sig med. Derfor overvejer en tredjedel at genoptage sagen eller rejse en ny sag kort tid efter, at sagen er afsluttet. Derudover oplever kun en fjerdedel af forældrene, at børnenes hverdag bliver forbedret efter sagsbehandlingen, mens næsten 60 % oplever, at forløbene er for lange og for lidt sammenhængende.

Dårlig trivsel og højt skolefravær blandt berørte børn

Desuden viser undersøgelsen, at mange børn trives dårligt, og de største børn har generelt et højt niveau af skolefravær. En fjerdedel af de 7-8-årige og knap halvdelen af de 9-17-årige bliver inddraget direkte i sagerne. Dette sker primært gennem en børnesamtale med en børnesagkyndig medarbejder. I sager, hvor der er truffet en afgørelse, har to tredjedele af de 7-17-årige børn deltaget i en børnesamtale.

Metode

Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata indsamlet i januar-marts 2019 blandt forældre, der har fået en sag behandlet i Statsforvaltningen og eventuelt ved domstolene. Af de 4.537 forældre, der modtog skemaet, svarede 1.485 på det fulde skema. 351 af disse havde fået deres sag behandlet ved domstolene.

Udgivelsens forfattere

  • Karen Margrethe Vendelbo Dahl

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Social- og Idenrigsministeriet
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev