Gebyr ved udeblivelse

Baggrund

Indførelse af gebyr er længe blevet diskuteret som en mulig måde at reducere patienters udeblivelse fra hospitalsaftaler. I 2011 besluttede den daværende regering at afprøve, om gebyr ved udeblivelser fra aftaler med sundhedsvæsenet kunne være med til at nedbringe udeblivelsesraten.

I 2014 udviklede Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (nu DEFACTUM) og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA, nu VIVE) et forskningsprojekt, der skulle belyse fordele og ulemper ved gebyr på udeblivelser i en dansk sammenhæng. Som en del af forskningsprojektet blev der forsøgsvist indført gebyr ved udeblivelser på to hospitalsafdelinger i Region Midtjylland: Radiologisk Afsnit, Regionshospitalet Silkeborg og Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Regionshospitalet Viborg.

VIVE har, som del af denne undersøgelse gennemført denne analyse af de organisatoriske konsekvenser ved indførelse af gebyr. Ud over denne analyse omfatter undersøgelsen bl.a. også en litteraturgennemgang, en analyse af patienters holdning til gebyrer samt en omkostningseffektivitetsanalyse.

Konklusion

Udeblivelser giver anledning til spildtid og ubrugte ressourcer. De opleves af ledelse og personale som et forstyrrende element, og et signal om manglende respekt for hospitalspersonalets arbejde samt for samfundsressourcerne. Personalet gør imidlertid en stor indsats for at undgå spiltid ved at udnytte tomme tider til at løse administrative opgaver, tage sig af akutte patienter eller indhente forsinkelser.

Der kan ifølge ledelse og personale udledes en række mulige årsager til udeblivelser. Nogle udeblivelser skyldes patienters forglemmelse, ligegyldighed eller aktuelle livssituation. Andre udeblivelser skyldes mangelfuld kommunikation mellem hospital og patienter eller mellem hospitalsafdelinger. Det sidstnævnte løses ikke ved at indføre gebyrer, idet gebyrer alene adresserer patienternes handlinger.

Gebyrforsøget var organiseret på en måde, hvor afdelingerne primært stod for at udarbejde en liste over udeblivelser, og hvor Region Midtjylland stod for at udskrive gebyrer og tage sig af den videre dialog med patienter, der blev opkrævet et gebyr. Denne organiseringsmodel betød, at der ikke var markant flere arbejdsopgaver eller konfliktfyldte relationer mellem patienter og personale i de to afdelinger. Men modellen gjorde det ikke muligt at afgøre rigtigheden i patienters klager over pålagte gebyrer.

Metode

Konklusionerne bygger på observationer og interview foretaget før og efter indførelse af gebyrer ved udeblivelse i de to afdelinger, som indgik i forsøget. Før forsøget med indførelse af gebyr blev der foretaget observation af læger, sygeplejersker, radiografer og sekretærers arbejde generelt og i relation til situationer, hvor patienter udeblev. Der blev gennemført i alt 30 interview (14 før indførelse af gebyr, og 16 efter indførelse af gebyr) med ledelse og personale i de to afdelinger.