Genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
Udgivelsens forfattere:
Børn, unge og familie
Socialområdet
Børn, unge og familie, Socialområdet

Genopdragelsesrejser er i barnets lov og straffeloven defineret som rejser, hvor børn og unge under 18 år sendes til udlandet under forhold, som er til alvorlig fare for deres sundhed eller udvikling. Ufrivillige udlandsophold dækker over lignende rejser, hvor personen er over 18 år.
Der findes meget lidt viden om genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Derfor har Styrelsen for International Rekruttering og Integration bedt VIVE undersøge blandt andet motiver til dem, levevilkår under opholdene, og hvilken støtte og hjælp de hjemvendte får af de danske myndigheder.
Rapporten viser, at genopdragelsesrejser er et komplekst fænomen, og at der er stor variation i, hvorfor og hvordan de foregår. Ikke to genopdragelsesrejser er ens, og i mange tilfælde er der flere motiver på spil, når forældre sender børn til udlandet. Rapporten viser også, at genopdragelsesrejser ofte ser ud til at foregå i familier, hvor forældrene er udsatte på flere områder, for eksempel med lav eller ingen uddannelse, ingen beskæftigelse, fattigdom, psykisk sygdom eller misbrug.
Samtidig peger rapporten på, at der er stor forskel på, hvor meget og hvilke støtte de unge får, når de er tilbage i Danmark, at der mangler systematisk opfølgning på de unge, og at der i nogle sager kan være et potentiale for forebyggelse med en forstærket og veltilrettelagt socialfaglig indsats herhjemme.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og IntegrationUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd