Genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold – Videnshæfte
Udgivelsens forfattere:

Genopdragelsesrejser defineres som rejser, hvor børn og unge sendes til udlandet under forhold, som bringer deres sundhed og udvikling i alvorlig fare. Samtidig har genopdragelsesrejser siden 2019 været strafbare efter en særlig paragraf i straffeloven.
Alligevel finder de sted. Det skyldes blandt andet, at det kan være meget vanskeligt for myndigheder og fagpersonale at vurdere, hvornår en genopdragelsesrejse er under opsejling. Samtidig er det uhyre vanskeligt at forhindre en forestående genopdragelsesrejse. Og endelig går nogle rejser helt under myndighedernes radar.
Dette videnshæfte bidrager med viden til de myndigheder og fagpersoner, der møder de unge og deres familier. Hæftet belyser en række kendetegn, der går igen hos familierne, beskriver motiver, udløsende begivenheder, og hvordan selve opholdene i udlandet kan forløbe forskelligt.
Endelig beskriver hæftet den svære vej tilbage i det danske system, når børn og unge vender hjem, og hvordan støtten og hjælpen til dem er vidt forskellig og usystematiseret.
Hæftet er blevet til på baggrund af VIVEs rapport ’Genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold’. Både rapporten og hæftet er udarbejdet for Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter under Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter under SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og IntegrationUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd