Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 26. SEP 2022
  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse

Handicap og beskæftigelse 2021

Udgivelsens forfattere:

  • Mona Larsen
  • Vibeke Jakobsen
  • Christian Højgaard Mikkelsen
  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Arbejdsmarked, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
15 procent af de beskæftigede med handicap har et fleksjob. Blandt dem oplever næsten tre gange flere, at deres handicap er en forhindring for at skifte job, sammenlignet med dem, der har et ordinært job. Modelfoto: Ole Bo Jensen/VIVE
Download udgivelsen Hent rapporten Handicap og beskæftigelse 2021
Download udgivelsen Hent rapporten Handicap og beskæftigelse 2021
  • Mona Larsen

    Leder af videnscenter, cand.oecon, ph.d.

    33 48 08 75
    ml@vive.dk

Beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap har ikke været mindre siden 2008. Tilsvarende er andelen af personer med handicap, der står uden for arbejdsstyrken, den mindste siden 2008. Det viser en ny rapport. Beskæftigelsesfremgangen kan være påvirket af, at andelen med mindre handicap er vokset over tid. Beskæftigelsen er nemlig højere for denne gruppe end for gruppen med større handicap.

En bred politisk aftale fra 2018 har som målsætning, at flere personer med et større handicap skal komme i beskæftigelse frem mod 2025. Det kan enten være i ordinært job eller i fleksjob.

I denne undersøgelse har vi kortlagt, hvordan beskæftigelsen i 2021 så ud for personer med handicap, og hvordan den har udviklet sig siden 2008. Undersøgelsen belyser også jobsøgning og sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse blandt personer med handicap. Endelig afdækker undersøgelsen, hvad der karakteriserer beskæftigelsen for personer med handicap i både fleksjob og ordinære job.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt VIVE gennemføre undersøgelsen. Den skal bidrage med viden, der kan være med til at forbedre beskæftigelsessituationen for personer med handicap.

Undersøgelsen er en del af satspuljeaftalen for 2019 og er den tredje af en række årligt tilbagevendende analyser af handicap og beskæftigelse. De to første udkom i henholdsvis november 2020 og september 2021.

Resultater

I 2021 angav næsten hver fjerde 16-64-årige at have et handicap. Det svarer til flere end 800.000 personer. Cirka 300.000 af dem anfører, at de har et større handicap.

Mindste beskæftigelsesgab og laveste andel uden for arbejdsstyrken siden 2008

61 procent af personerne med handicap er i 2021 i beskæftigelse mod 86 procent af personerne uden handicap. Den tilsvarende andel for personer med større handicap er 39 procent. Beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap er således på 25 procentpoint og er det mindste gab i perioden fra 2008 til 2021.

35 procent af personerne med handicap står i 2021 uden for arbejdstyrken. Blandt personer med større handicap drejer det sig om 58 procent. Også disse andele er de mindste i perioden 2008-2021. At stå uden for arbejdsstyrken betyder i denne undersøgelse, at man hverken er i beskæftigelse eller aktivt har søgt job inden for fire uger og kan begynde at arbejde inden for to uger.

Udviklingen i tallene kan dog være påvirket af, at angivelserne af, om man har et handicap – som det er opgjort i undersøgelsen – ser ud til at have ændret sig siden 2008. Således har der været en stigende andel af personer, der angiver at have et mindre handicap. Og da denne gruppe har højere beskæftigelse end gruppen med større handicap, kan det have bidraget til den opgjorte beskæftigelsesfremgang.

Personer med handicap har mere gavn af uddannelse

Personer med handicap har mindre uddannelse end personer uden handicap. Uddannelse øger sandsynligheden for beskæftigelse både for personer med og personer uden handicap. Men den positive sammenhæng mellem de to ting ser ud til at være mest udtalt for personer med handicap: Et stigende uddannelsesniveau forklarer 30 procent af stigningen i beskæftigelsesandel fra 2008 til 2021, når det gælder personer med handicap, mod kun 19 procent, når det gælder personer uden handicap.

Mange i fleksjob oplever barrierer for jobmobilitet

15 procent af de beskæftigede med handicap har et fleksjob, og markant flere af dem oplever, at deres handicap udgør en barriere for jobmobiliteten, end tilfældet er blandt dem, der har et ordinært job. For eksempel anfører 57 procent af dem i fleksjob, at deres helbredsproblem eller handicap har hæmmet deres mulighed for at skifte til et job i en anden branche eller på et andet fagområde. Den tilsvarende andel for de beskæftigede med handicap i ordinære job er 20 procent.

Metode

Undersøgelsen bygger primært på en spørgeskemaundersøgelse gennemført i fjerde kvartal 2021 blandt næsten 11.500 respondenter, der indgår i Arbejdskraftundersøgelsen. Disse data er koblet med tilsvarende spørgeskemadata for udvalgte år i perioden 2008-2020. Derudover trækker undersøgelsen på registerdata.

Læs mere

  • Beskæftigelsen er faldet for personer med handicap
  • Handicap og beskæftigelse 2019
  • Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser
  • Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016
  • Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002 og 2014

Udgivelsens forfattere

  • Mona LarsenVibeke JakobsenChristian Højgaard Mikkelsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev