Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 10. DEC 2025
  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked

Handicap og beskæftigelse 2024

Udgivelsens forfattere:

  • Vibeke Jakobsen
  • Mads Lybech Christensen
  • Christian Højgaard Mikkelsen
  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked
Modelfoto: Cathrine Kjærø Ulf Ertmann/VIVE
Det har haft betydning for den øgede beskæftigelse, at en større andel især med større handicap er ansat på fleksjob og med relativt få ugentlige arbejdstimer.
  • Vibeke Jakobsen

    Seniorforsker, cand.oecon., ph.d.

    33 48 09 09
    vij@vive.dk

Siden 2014 er beskæftigelsen steget mere for mennesker med handicap end for mennesker uden handicap. Fra 2021 til 2024 har beskæftigelsen dog været stort set uændret for både den samlede gruppe af mennesker med handicap og for mennesker uden handicap. Og beskæftigelsesfrekvensen er stadig væsentligt lavere for mennesker med handicap.

En bred politisk aftale fra 2018 har som målsætning, at flere mennesker med større handicap skal i beskæftigelse.

I denne undersøgelse har vi kortlagt, hvordan beskæftigelsen så ud for mennesker med handicap i 2024, og hvordan den har udviklet sig siden 2008. Vi har også set på, hvilke barrierer mennesker med handicap oplever i forhold til beskæftigelse, og hvilke forhold, de oplever, der kan fremme mulighederne for at opnå job.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt VIVE om at gennemføre undersøgelsen, og den er finansieret af Satspuljen for 2019. Det er den sjette af en række årligt tilbagevendende undersøgelser af handicap og beskæftigelse, og den skal bidrage med viden, som kan være med til at forbedre beskæftigelsessituationen for personer med handicap.

Resultater

I 2024 var 61 procent af alle mennesker med handicap i beskæftigelse sammenlignet med 86 procent uden handicap. Der er dog stor forskel på beskæftigelsen for mennesker med større og mindre handicap. 41 procent af mennesker med større handicap var i beskæftigelse. Det samme gælder 74 procent af mennesker med mindre handicap.

Siden 2014 er beskæftigelsen steget mere for mennesker med handicap end for mennesker uden handicap, og dermed har der været et fald i beskæftigelsesgabet. Forbedrede konjunkturer i perioden 2014-2024 har formentligt bidraget til stigningen i beskæftigelsen for mennesker med handicap. Herudover har det haft betydning, at en større andel især med større handicap er ansat på fleksjob og med relativt få ugentlige arbejdstimer.

Det har også betydning, at andelen, der har et mindre handicap, er steget i perioden 2014-2024. Da mennesker med mindre handicap har en højere beskæftigelsesgrad end mennesker med større handicap, vil en stigning i andelen med mindre handicap alt andet lige øge beskæftigelsesgraden for den samlede gruppe af mennesker med handicap. Den ændrede sammensætning af gruppen med handicap er således også en del af forklaringen.

Både beskæftigede og tidligere beskæftigede med handicap fremhæver især muligheden for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, arbejdsgiveres accept af øget sygefravær og hjælp fra netværk som forhold, der bidrog til, at de fik deres nuværende eller seneste job. Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen kan for eksempel være mulighed for kortere arbejdstid, flere pauser og hjemmearbejde.

Mange ikke-beskæftigede med handicap, der søger eller ønsker job, nævner også fleksibilitet og accept af øget sygefravær som forhold, de vurderer vil gøre det lettere at få et job. Lidt flere end hver fjerde af de ikke-beskæftigede med handicap vurderer også, at øget tro på dem selv vil gøre det lettere at få et job.

Læs mere om emnet

Rapport
21. NOV 2024

Handicap og beskæftigelse 2023

  • Arbejdsmarked
  • Arbejdsmarked
Videnskabelig artikel
10. JAN 2025

Changing Disability Status and Changes in Health, Participation Restrictions and Activity Limitations in Denmark

Rapport
28. NOV 2023

Høreproblemer og arbejdslivet

  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Arbejdsmarked, Socialområdet
Rapport
28. SEP 2023

Levevilkår blandt mennesker med handicap

  • Socialområdet
  • Socialområdet

Udgivelsens forfattere

  • Vibeke JakobsenMads Lybech ChristensenChristian Højgaard Mikkelsen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Satspuljen for 2019
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev