I praktik for en bedre fremtid?: SOSU-uddannelse og usikkerhed blandt flygtninge og migranter

Manglen på faglært arbejdskraft i ældreplejen er de senere år blevet stadig mere presserende. For at afbøde denne udvikling rekrutterer kommuner i stigende grad migranter, der bor i Danmark, til SOSU-uddannelserne og til arbejdet på plejecentre og i hjemmeplejen.

Rekruttering og uddannelse af personer med flygtninge- og migrantbaggrund besværliggøres imidlertid af strammere asyl- og udlændingelovgivning samt af konkrete regler om statsfinansieret uddannelse.

Med lovgivning og regler om opholdstilladelse og uddannelse som bagtæppe undersøger dette bogkapitel praksisser og erfaringer med veje til og gennem en SOSU-uddannelse blandt elever fra Syrien og Ukraine. Kapitlet er en del af antologien ”Paradigmeskiftets konsekvenser: Flygtninge, stat og civilsamfund”, som ligger tilgængelig her.

Konklusioner

Kapitlet viser, hvordan disse elever kontinuerligt må håndtere en konstant usikkerhed i forhold til at opnå permanent opholdstilladelse og økonomisk sikkerhed. Med udgangspunkt i begrebet ’betingethed’ viser kapitlet, hvordan elevernes veje til uddannelse og faglært arbejde i ældreplejen er betinget af både udfordringer og muligheder i den danske velfærdsstat. På den ene side er deres tilværelse i Danmark betinget af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken og en stadigt strammere lovgivning inden for udlændingeområdet og uddannelsessektoren, som skaber bekymring og utryghed. På den anden side er der lige nu et rum for at forbedre deres tilværelse i Danmark på sigt, idet nye støtteordninger og initiativer skal gøre det sprogligt og økonomisk muligt for voksne med migrantbaggrund at gennemføre en SOSU-uddannelse. ’Betingetheden’ for SOSU-elever med migrantbaggrund og midlertidig opholdstilladelse udgør således en dobbeltsidet usikkerhed, der rummer bekymring og utryghed, men også potentiale og håb.

Sagt på en anden måde er elevernes liv, deres erfaringer og deres strategier i høj grad en konkretisering af de forskellige interesser, der er på spil i den danske velfærdsstat. De viser, hvor flertydig staten er. På den ene side kommer der stadig flere initiativer til, som skal gøre det muligt for voksne med migrantbaggrund at påbegynde og gennemføre en SOSU-uddannelse og dermed bidrage til at få flere medarbejdere i ældreplejen. På den anden side afspejler stadig strammere lovgivning på udlændingeområdet, at ikke alle disse elever skal forvente en fremtid som den SOSU-medarbejder, de er i fuld gang med at uddanne sig til.