Inddragelse af pædagoger i skoledagen

Konklusion

Folkeskolereformen er delvist finansieret af, at pædagoger skal inddrages mere i skoledagen. Det har medført et øget antal pædagoger på skolerne. Pædagogerne varetager en væsentlig del af den understøttende undervisning. Rapporten konkluderer bl.a. at:

• De fleste af landets kommuner har opstillet økonomiske retningslinjer for, hvor meget af den understøttende undervisning pædagoger forventes at varetage. Det er for at få budgetterne til at gå op snarere end for at diktere, i hvor stort omfang pædagoger skal være med i skoledagen lokalt på skolerne. 
• Skolelederne har oftest ret til selv at fastlægge andelen af pædagoger. Dermed kan de afvige fra de kommunale retningslinjer. Det sker dog kun i mindre omfang, da deres økonomiske råderum er bundet til budgettildelingen.
• Andelen af understøttende undervisning varetaget af pædagoger er et økonomisk håndtag både for kommunen og skolen. 
• Der er stor forskel på, hvor stor en andel af den understøttende undervisning, kommunerne forudsætter, at pædagoger varetager. Den typiske andel er omkring 45-55 %, men der er også eksempler på, at kommuner forudsætter, at 85 % af den understøttende undervisning varetages af pædagoger.
• Pædagogerne inddrages i størst omfang i indskolingen, mindre på mellemtrinnet og mindst i udskolingen.

Baggrund

Analysen er en del af det samlede evaluerings- og følgeforskningsprogram for reform af folkeskolen, som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling iværksatte i 2014.

Analysen undersøger de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformens ændrede krav til undervisernes uddannelseskvalifikationer. Det sker gennem empirisk viden om kommunernes og skolernes anvendelse af regelforenklingerne. Analysen fokuserer således ikke på, hvordan inddragelsen af pædagoger i skoledagen påvirker børnenes faglige udvikling eller trivsel, eller andre nærtliggende temaer.

Formålet med analysen er at give et billede af, hvor stor betydning det har for skolerne og kommunerne, at der er kommet ændrede krav til det pædagogiske personales uddannelseskvalifikationer. Hensigten er at bidrage med praksisnær viden om kommunernes og skolernes valgmuligheder i forbindelse med fastsættelse af medarbejderstaben. Analysen har til hensigt at skabe refleksion for andre kommuners og skolers egen praksis.

Metode

Analysen er tilrettelagt som et komparativt casestudie i fem kommuner og på ti skoler. Datagrundlaget består af dokumenter, landsdækkende survey-data samt kvalitative interviews.