Information, switching costs, and consumer choice: Evidence from two randomised field experiments in Swedish primary health care

På flere områder af de offentlige sektorer i Norden er det muligt for borgerne at vælge mellem forskellige udbydere af velfærdsydelser. Det gælder eksempelvis på sundhedsområdet. Patienternes egne valg kan potentielt forbedre matchet mellem borger og udbyder og dermed øge kvaliteten af den offentlige service. Valget har desuden potentiale for at øge kvaliteten af ydelsen på grund af konkurrencen mellem private og offentlige udbydere.

Historisk har empiriske studier dog haft svært ved at bevise de teoretiske fordele af det frie patientvalg. To mulige årsager til, at de teoretiske fordele ikke viser sig i praktikken, er, at patienterne ikke har tilstrækkelig information om udbydere, og at der er omkostninger i forbindelse med at skifte udbydere. Hvis patienter ikke har tilstrækkelig information, har de svært ved at finde en udbyder, som passer dem. Og hvis omkostninger med at skifte er for høje, kan det forhindre patienter i at skifte udbyder, selvom de ved, at der er en, som passer dem bedre. Både mangel på information og omkostninger i forbindelse med at skifte risikerer dermed at forhindre muligheden for et bedre match mellem patient og udbyder.

Dette studie består af to felteksperimenter, der begge undersøger, i hvilken grad patienters valg af udbyder er påvirket af den information, de har om udbydere. Desuden ses på, hvilken effekt eventuelle omkostninger ved at skifte til en anden udbyder har for patientens valg. Feltstudierne undersøger såkaldte vårdcentraler, der samler praktiserende læger, sygeplejersker, terapeuter, psykologer og lignende og udgør en central del af den primære sundhedssektor i Sverige.

Det ene felteksperiment retter sig mod den generelle befolkning i Skåne, mens det andet er rettet mod de borgere, der for nyligt er flyttet til området. I begge eksperimenter fik en tilfældig udvalgt andel af borgerne tilsendt mere information om deres nuværende sundhedsleverandør og dens tre nærmeste konkurrenter end resten af indbyggerne.

En del af deltagerne i det første eksperiment og alle nye indbyggere i Skåne fik tilsendt en ansøgningsblanket vedrørende skift af udbyder samt en kuvert med betalt returporto. Den betalte porto reducerede borgerens omkostninger for at skifte udbyder, da forsendelsen var gratis, og patienten ikke behøvede at logge ind og navigere på en hjemmeside for at vælge en anden udbyder. De to eksperimenter indeholdt dermed i alt tre grupper: en gruppe fik mere information, og to grupper, en i det første eksperiment og en i de andre, der både fik tilsendt mere information, ansøgningsblanket og betalt returporto.

Resultater

I alle interventionsgrupper var frekvensen af skift højere end i kontrolgruppen. Det er i højere grad gældende blandt nytilflyttere og blandt borgere i større byer sammenlignet med borgere i landdistrikter.

De borgere, der udelukkende fik mere information om deres sundhedsleverandør, valgte dem med højere kvalitetsvurderinger. Det skete ikke i grupperne, som fik både mere information og reducerede omkostninger.

Borgernes måde at vælge og bruge sundhedsleverandørerne og deres tilbud på ændrede sig under tiden efter eksperimentet. Dog på forskellige måder. Gruppen, der kun fik mere information og boede i de større byer, havde efter eksperimentet flere lægebesøg. Omvendt havde gruppen, som både fik information, reducerede omkostninger, og som var bosat uden for de store byer, færre lægebesøg.

Overordnet viser resultaterne, at det forandrer matchet mellem patient og sundhedsleverandør at give patienterne mere information og reducere omkostningerne for et eventuelt skift. Undersøgelsen kan dog ikke svare på, om patienten får et bedre match.

Resultaterne viser desuden, at mange patienter ikke fik tilstrækkelig information inden eksperimentet. Den information, som deltagerne fik tilsendt gennem eksperimentet, var på samme tid tilgængeligt online. Det peger på, at online-information ikke når alle patienter, og det derfor er muligt at nå flere ved at sende informationen ud som fysisk brev.