Infrastructuring ethical use of surveillance technology in dementia care.

Overvågningsteknologi såsom GPS og bevægelsessensorer anvendes i stigende grad i demenspleje for at øge sikkerheden, men medfører også nye risici og etiske problemstillinger. Denne artikel præsenterer et casestudie af udvikling af rammer for etiske praksisser og brug af overvågningsteknologi i demensplejen. Vores etnografiske feltarbejde på et dansk plejehjem viste, at personalets overvågningspraksisser for at sikre beboernes sikkerhed i høj grad er baseret på kontinuerlig tilpasning og justering af teknologierne. Ny lovgivning og en deraf øget brug af overvågningsteknologi udfordrede imidlertid plejepersonalets eksisterende praksis og resulterede i både falske, overflødige og fejlbehæftede alarmer. Disse misvisende alarmer kan potentielt bringe beboernes sikkerhed i fare og føre til et sammenbrud i plejepersonalets etiske forpligtelse til at yde omsorg. Gennem en brugerinddragende designproces blev der udviklet nye strukturer, roller og rutiner, som understøtter plejepersonalet i en etisk og sikker brug af overvågningsteknologierne.

Artiklen er et bidrag til co-design forskningslitteraturen, hvor vi argumenter for, at etik i co-design ikke blot handler om at designe teknologi, der har indbyggede etiske værdier i sig eller om behovet for at inddrage marginaliserede målgrupper i designprocesser, men at etik også handler om at designe rammer for etisk brug af teknologi. Artiklen trækker på begrebet ’infrastructuring’ til at vise, hvordan udvikling og design af nye socio-materielle praksisser og strukturer kan understøtte etisk brug af overvågningsteknologi. Vi peger dermed på, at en begrebet ’infrastructuring’ kan være en frugtbar tilgang til videre forskning i etik i co-design.