Inkorporering af FN’s børnekonvention i Grønland

Baggrund

Inatsisartut, Grønlands Landsting, har vedtaget, at Grønland skal gennemføre en forpligtende inkorporering af FN’s børnekonvention. Konventionen er i dag alene ratificeret af Danmark med virkning for Grønland. Selvstyret har i den forbindelse ønsket en grundig vurdering af, hvilke administrative og økonomiske konsekvenser der vil være forbundet med en inkorporering.

KORA har sammenlignet Grønland med Norge, som har inkorporeret konventionen for år tilbage. Sammenligningen er fokuseret på den nordligste del af Norge, Finnmarken, som trods store forskelle til Grønland alligevel befolkningsmæssigt er mere sammenlignelig med Grønland end det øvrige Norge.

KORA har gennemført denne økonomiske og administrative sammenligning uden en juridisk vurdering af efterlevelse af konventionen.

Konklusion

KORAs undersøgelse viser, at Grønland i dag anvender flere penge pr. indbygger på området for udsatte børn og unge end Norge. En inkorporering af børnekonventionen som i Norge kan indebære betydelige meromkostninger for Grønland. KORAs beregninger peger på beløb i størrelsesordenen over 100 mio. kr. til 300 mio. kr.

Meromkostningerne fremkommer, fordi der er behov for flere kommunale ydelser i Grønland til udsatte børn og unge, hvis det skal være sammenligneligt med Norge. Samtidig skal der fx på det administrative område opnormeres med fagligt personale, hvis sagsbehandlingen skal være på niveau med Finnmarken i Norge.

En særlig udfordring for Grønland er, at det er svært at rekruttere og fastholde uddannet personale på børne- og ungeområdet, især i de mindre byer og bygder. En inkorporering af børnekonventionen vil derfor kræve uddannelsesløft og tiltag for at rekruttere og fastholde uddannet personale.

Anbefalinger

Projektets resultater indgår i grundlaget for Grønlands videre politiske arbejde vedrørende inkorporering af børnekonventionen. Sammenligningen med Norge kan også benyttes som vidensgrundlag for, hvilke beslutninger der tages i Inatsisartut og Selvstyret inden for både området for udsatte børn og unge, og på de øvrige forvaltningsområder, som rapporten berører, fx skoleområdet.

Metode

FN’s børnekonvention er ikke så præcis, at den kan danne baggrund for en omkostningsberegning. I stedet benyttes i dette studie en indirekte, komparativ metode til at skønne over omkostningerne ved inkorporering i Grønland. Det sker ved at sammenligne med et land, som har inkorporeret konventionen for år tilbage, dvs. Norge. Danmark har ikke inkorporeret FN’s børnekonvention.

Sammenligningen fokuserer på området for udsatte børn og unge. Dette sker ved at sammenligne en række nøgletal mellem henholdsvis Grønland og Finnmarken i Norge. Nøgletallene vedrører rammefaktorer i form af samlede indkomster og deres fordeling samt uddannelsesniveau, indikatorer på sociale problemer som kriminalitet, dødsfald og selvmord, samt nøgletal for udsatte-området såsom udgiftsniveau, hyppighed af anbringelser, sager pr. sagsbehandler, antal underretninger m.m. Nøgletalssammenligningen er herefter omsat til et beregnet økonomisk gab mellem Grønland og Finnmarken i Norge.