Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Notat 11. JAN 2024
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Økonomi og styring, Socialområdet

Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde, 2012-2022

En analyse af sammensætning og udvikling i kommunale udgifter til det specialiserede socialområde

Udgivelsens forfattere:

  • Camilla T. Dalsgaard
  • Kasper Lemvigh
  • Økonomi og styring
  • Socialområdet
  • Økonomi og styring, Socialområdet
Arkivfoto: Lars Degnbol/VIVE
VIVE har set nærmere på udgifternes udvikling og sammensætning fra 2012 til 2022.
  • Camilla T. Dalsgaard

    Projektchef, cand.scient.pol.

    33 69 77 74
    cada@vive.dk
  • Kasper Lemvigh

    Chefanalytiker, cand.scient.pol.

    91 35 62 05
    kale@vive.dk

Kommunernes udgifter til de specialiserede sociale områder er steget fra 2012 til 2022. Udgifterne til det specialiserede voksenområde er steget med 22 procent, mens udgifterne til det specialiserede børn- og ungeområde er steget med 7 procent.

De stigende udgifter til det specialiserede socialområde udfordrer kommunernes samlede økonomi og muligheder for at prioritere udgifter til service på andre velfærdsområder.

VIVE har set nærmere på udgifternes udvikling og sammensætning fra 2012 til 2022.

Udgifterne til voksenområdet er steget med 22 procent fra 2012 til 2022

Kommunernes udgifter til det specialiserede voksenområde er steget med 6,6 milliarder kroner fra 2012 til 2022 (2023-priser). Det svarer til en stigning på 22 procent. I 2012 brugte kommunerne 30,1 milliarder kroner, og det beløb var steget til 36,7 milliarder kroner i 2022. For at kunne sammenligne fra 2012 til 2022 har vi udeladt visse udgifter, herunder til praktisk hjælp og hjælpemidler til borgere med handicap, forebyggende gruppebaseret hjælp samt særlige pladser på psykiatrisk afdeling.

Der er forskel på udviklingen i udgifterne mellem forskellige indsatser. Udgifterne til krisecentre, forsorgshjem og herberger er steget med knap 0,9 milliarder kroner fra 2012 til 2022, hvilket svarer til 75 procent. Udgifterne til længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 er faldet med 3,0 milliarder kroner (31 procent), udgifterne til midlertidige botilbud efter servicelovens § 107 har været relativt uændrede, mens udgifterne til støtte i botilbudslignende tilbud og eget hjem er steget med 8,9 milliarder kroner (200 procent).

Botilbud står for 55 procent af udgifterne i 2022

Hvis man medregner udgifter til praktisk hjælp og hjælpemidler, forebyggende gruppebaseret hjælp og særlige pladser på psykiatrisk afdeling, var de samlede udgifter til det specialiserede voksenområde 40,5 milliarder kroner i 2022. Heraf udgjorde udgifterne til botilbud og botilbudslignende tilbud mere end halvdelen (55 procent), svarende til 22,2 milliarder kroner. 14 procent af de samlede udgifter (5,6 milliarder kroner) gik til hjælp og støtte i eget hjem, mens 11 procent (4,3 milliarder kroner) gik til dagtilbud til voksne. Sammensætningen af udgifterne er relativt uændret fra 2018 til 2022. Dog udgjorde udgifter til botilbud og botilbudslignende tilbud 53 procent i 2018 og 55 procent i 2022. De samlede udgifter til det specialiserede voksenområde er steget med 10 procent i perioden 2018-2022.

Udgifterne til børn- og ungeområdet er steget med 7 procent fra 2012 til 2022

På det specialiserede børn- og ungeområde er de samlede udgifter steget fra 19,7 milliarder kroner i 2012 til 21,0 milliarder kroner i 2022 (2023-priser). Det svarer til en stigning på 7 procent. Denne udgiftsstigning dækker over fald i nogle udgifter og stigninger i andre. Udgifterne til forebyggende foranstaltninger er steget mest (49 procent), mens udgifterne til anbringelser på døgninstitutioner er faldet mest (23 procent).

Flere penge til forebyggelse, færre til anbringelser

Der er sket en bevægelse hen imod lavere udgifter til anbringelser og højere udgifter til forebyggelse. Således udgjorde udgifter til anbringelser på døgninstitutioner, opholdssteder og i plejefamilier 58 procent af de samlede udgifter i 2012, mens de i 2022 udgjorde 50 procent. Udgifterne til forebyggende foranstaltninger udgjorde 24 procent af de samlede udgifter i 2012, mens andelen var 34 procent i 2022.

Metode

Udgiftsopgørelserne bygger på kommunernes indberettede regnskabsoplysninger til Danmarks Statistik i perioden 2012-2022. Kommunernes udgifter opgøres som nettodriftsudgifter, dvs. at indtægter fra statsrefusion ikke indgår i udgiftsopgørelserne. Indtægterne fra statsrefusion er dog belyst særskilt.

I opgørelserne af udgifternes udvikling over tid er der så vidt muligt taget højde for kontoplanændringer i perioden. Alligevel er der et vist forbehold for sammenlignelighed over tid knyttet til tallene. På voksenområdet er der navnlig forbehold for udviklingen fra 2017 til 2018, mens der på børn- og ungeområdet navnlig er forbehold for udviklingen fra 2016 til 2017.

Læs hovedresultater

Udgivelsens forfattere

  • Camilla T. DalsgaardKasper Lemvigh

Om denne udgivelse

  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev