Korrektion for socioøkonomi og komorbiditet i målinger i sundhedsvæsenet – en afdækning af praksis

Formål

Formålet med projektet har været at belyse internationale erfaringer og metoder i forhold til korrektion for socioøkonomi og komorbiditet (dvs. tilstedeværelsen af andre sygdomme end den primære sygdom).

Rapporten fokuserer på somatisk sygehusbehandling.

Konklusion/resultater

Rapporten afdækker forskellige metoder og internationale erfaringer.

Der er overordnet identificeret tre niveauer, som korrektioner foregår på i forbindelse med en fair sammenligning af resultater. Disse er:

1. Individniveau, hvor en karakterskala for patienter, der er i behandling, direkte knyttes til behandlingsresultater.
2. Aggregeret niveau, hvor større enheder, fx på hospitalsniveau, bliver sammenlignet, og der korrigeres for grundlæggende sammensætning af populationen.
3. Cellemetoden, hvor enheder sammenlignes på vigtige dimensioner, fx størrelse, omfang af komorbiditet, køns- og alderssammensætning etc.).

Praksis viser, at der oftest korrigeres for komorbiditet, typisk i regi af kliniske faglige analyser. Til en korrektion for komorbiditet anvendes som hovedregel enten konkrete komobiditeter udvalgt ud fra kliniske faglig viden, ud fra statistiske analyser af sammenhænge eller indeks som Charlton Comorbidity Index (CCI) eller Elixhauser Comorbidity Measure (ECM).

Danmark har på grund af den høje kvalitet af registeroplysninger særlige muligheder for at korrigere på individniveau og koble information fra patientadministrative systemer med andre registerdata, hvilket også har været anvendt i en række regionernes landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser.

Det er ikke udbredt at korrigere for socioøkonomiske faktorer i sammenligningen af behandlingsresultater, når bortses fra køns- og aldersstandardisering. Inden for forskningslitteraturen er der dog enkelte eksempler, og der pågår en debat om, hvorvidt det er relevant at korrigere for både ko­morbiditet og socioøkonomiske forhold. Diskussionen foregår primært i amerikansk sammenhæng i forbindelse med planer, hvor resultater kobles til finansiering.

I England, Tyskland, Norge og Sverige er korrektion for både socioøkonomi og (ko-)morbiditet bredt anvendt, når man laver finansieringsmodeller for sygehusene. Metodikken i disse systemer er principielt at gange en faktor på en opgjort enhedsudgift, således at denne korrigeres for den underliggende komorbide og socioøkonomiske sammensætning inden for de områder, der betragtes.

Metode

Rapporten bygger først og fremmest på litteraturgennemgang af videnskabelige artikler og officielle rapporter, der afdækker brugen af korrektioner i udlandet – både inden for resultater i sundhedsvæsenet og inden for finansieringsmodeller for sundhedsvæsenet.