Læringskapacitet i hjemme- og sygeplejen

Den kommunale hjemme- og sygepleje er udfordret af flere ældre, komplekse borgerforløb og mangel på personale. Samtidig stiger behovet for kompetenceudvikling for at sikre høj plejekvalitet, især inden for kroniske sygdomme som KOL, hjertesygdom og diabetes. De pressede rammer gør det dog svært at prioritere og omsætte ny viden til praksis i hverdagen.

Projektet har derfor til formål at skabe viden om kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle i den kommunale pleje i Region Syddanmark. Undersøgelsen viser, hvad der fremmer og hæmmer udbyttet af kompetenceudvikling, hvordan lokal praksis påvirker evnen til at dele viden, og hvordan samarbejdet kan styrkes for at fremme et godt liv med kronisk sygdom.

Undersøgelsen viser:

• Ressourcepersoner er centrale i kommunernes arbejde med kompetenceudvikling, men deres rolle udfordres af rammevilkår
  
  For at sikre implementering af ny viden om kroniske sygdomme kræves udvikling af pædagogiske kompetencer hos ressourcepersoner. Da de ofte indgår i daglig drift, kan det være svært at finde tid til vidensdeling og undervisning. Kommunerne kan overveje modeller for tidsstyring, hvor ressourcepersoner enten får beskyttet tid til planlægning eller fungerer som kontaktpersoner med fleksibel arbejdsplan.
  
  
• Brug af borgerrettede cases medvirker til lokal forankring af ny viden
  
  Praksisorienteret og casebaseret undervisning i forbindelse med kompetenceudvikling styrker forankring i daglig praksis. Dialogrum, hvor medarbejdere udvikler fælles forståelser og arbejdsgange, fremhæves som særligt værdifulde. Medundervisere og eksempler fra medarbejdernes hverdag øger undervisningens relevans.