working paper 2026
Når pensionsalderen stiger
Udgivelsens forfattere:
- Nicolai Kristensen
- Torben M. Andersen
Arbejdsmarked
Ældre
- Arbejdsmarked, Ældre
Siden er oprettet
Siden er redigeret
Højere efterlønsalder får flere seniorer til at arbejde længere – især ufaglærte, kvinder og personer med fysisk belastende arbejdsliv. Det viser en undersøgelse, der kobler danske registerdata med oplysninger om fysiske jobkrav gennem arbejdslivet. Reformerne forlænger især arbejdslivet for kortuddannede og for personer, der gennem et langt arbejdsliv har haft job med høje fysiske krav.
Indhold:
Stigningen i aldersgrænserne for efterløn og folkepension skal forlænge seniorers arbejdsliv og dermed styrke de offentlige finanser. Men seniorer har forskellige forudsætninger for at blive længere på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen ser på, hvordan fysisk belastning – målt over hele arbejdslivet – påvirker seniorers overgang til pension, når efterløns- og folkepensionsalderen stiger.
Resultaterne viser følgende:
• Højere efterløns- og pensionsalder får flere seniorer til at arbejde længere, herunder især ufaglærte, faglærte, kvinder og seniorer med mange års fysisk krævende arbejde.
• Reformerne påvirker især dem, som tidligere ville have trukket sig tilbage som 60-årige. Det er oftere ufaglærte, kvinder og personer med et fysisk belastende arbejdsliv. En stor del af gevinsten kommer fra personer med høj fysisk belastning gennem arbejdslivet.
• Samlet har de højere aldersgrænser ført til omkring 25.800 ekstra arbejdsår blandt de 60-67-årige. Reformerne styrker dermed de offentlige finanser, men undersøgelsen kan ikke i sig selv afgøre konsekvenserne for den enkeltes velfærd.
Indhold:
Stigningen i aldersgrænserne for efterløn og folkepension skal forlænge seniorers arbejdsliv og dermed styrke de offentlige finanser. Men seniorer har forskellige forudsætninger for at blive længere på arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen ser på, hvordan fysisk belastning – målt over hele arbejdslivet – påvirker seniorers overgang til pension, når efterløns- og folkepensionsalderen stiger.
Resultaterne viser følgende:
• Højere efterløns- og pensionsalder får flere seniorer til at arbejde længere, herunder især ufaglærte, faglærte, kvinder og seniorer med mange års fysisk krævende arbejde.
• Reformerne påvirker især dem, som tidligere ville have trukket sig tilbage som 60-årige. Det er oftere ufaglærte, kvinder og personer med et fysisk belastende arbejdsliv. En stor del af gevinsten kommer fra personer med høj fysisk belastning gennem arbejdslivet.
• Samlet har de højere aldersgrænser ført til omkring 25.800 ekstra arbejdsår blandt de 60-67-årige. Reformerne styrker dermed de offentlige finanser, men undersøgelsen kan ikke i sig selv afgøre konsekvenserne for den enkeltes velfærd.
Udgivelsens forfattere
- Nicolai KristensenTorben M. Andersen