Navigating Between Collaboration and Responsibilization: Exploring Policy Narratives in Three Nordic Welfare States

Baseret på i alt 18 politiske dokumenter på både statsligt og kommunalt niveau om samskabelsesdagsordenen i både Danmark, Norge og Sverige analyserer jeg og med-forsker hvilke centrale narrativer for samskabelsesdagsordenen, der udspiller sig i den formulerede politik. De 18 dokumenter er udvalgt gennem sneboldmetoden og i dia-log med svenske og norske forskere med lokalt kendskab om ’first mover’ kommu-ner i Norge og Sverige og relevante statslige dokumenter. Alle dokumenter repræsen-terer politik efter 2008 og vi har ikke fokus på særlige ressortområder, men på de po-litiske narrativer bredt. Der er i alt 5-7 dokumenter pr. land.
Vi gennemfører dokumentanalyser med fokus på de foretrukne roller for henholds-vis stat og civilsamfund samt de konkrete ambitioner for værdiskabelse, mål og ef-fekter. Analyserne viser, at narrativerne omkring samarbejderne er spændt ud mellem samtidige ambitioner om ligeværdige samarbejder og top-down ansvarliggørelse af borgere og civilsamfund som to modpoler, der rummer forskellige roller til civilsam-fundet og det offentlige og forskellige mål om værdiskabelse. Forankret i new public management og top down er der på den ene side ambitioner om øget effektivitet gennem ansvarliggørelse af civilsamfundet for implementering af den offentlige poli-tik. Forankret i new public governance fokuseres der på den anden side på ønsker om ligeværdige samarbejder, demokratisk inddragelse af borgere og civilsamfund, synergi mellem sektorer og inkorporering af civilsamfundets interesser og initiativer i fælles helhedsløsninger. Begge narrativer er til stede og vi argumenterer for, at ambi-tionerne især er præget af new public management rationaler, men også rummer for-skellige betoninger i henholdsvis Danmark, Norge og Sverige. I Norge er stat og kommuner især optaget af at bruge samarbejdet som innovation af kommunale ser-vices for at nå kommunale mål, I Danmark er stat og kommuner splittet mellem nar-rativer om samarbejde og ansvarliggørelse og i Sverige er stat og kommuner især op-taget af på den ene side at beskytte civilsamfundets uafhængige egenart (og ikke sam-arbejde) og på den anden side at anvende civilsamfundet som serviceleverandør af offentlige ydelser på lige fod med private firmaer.
Vi afdækker også forskelle på hvor diskurserne stammer fra i de tre lande: I Norge og Sverige er samskabelsesdagsordenen indledningsvist formuleret på statsligt niveau og herefter på kommunalt niveau og dokumenter på kommunalt niveau henviser ty-deligt til de statslige dokumenter. I Danmark udspringer den politiske samskabelses-dagsorden især fra en række ’first mover’ kommuner hvorefter den har spredt sig også til det statslige niveau.
Afslutningsvis diskuterer vi, at empiriske studier har vist, at det er vanskeligt at im-plementere samskabelsesinitiativer på new public management logikker og at new public management også kan vanskeliggøre civilsamfundsorganisationers understøt-telse af et højt nordisk frivilligt engagement. Det skyldes, at der i de nordiske vel-færdsstater er en gennemgående demokratisk tradition for at have indflydelse i for-bindelse med den frivillige deltagelse, som ikke er tydelig i narrativerne, der er inspire-ret af new public management. Vi diskuterer også, om civilsamfundets organisationer vil udvikle sig i retning af øget hybriditet for at imødekomme de ambivalente politiske ambitioner i det offentlige.