Older Immigrants – new poverty risk in Scandinavian welfare states?

Denne artikel sammenligner Danmark og Sverige med hensyn til indkomstfattigdom blandt ældre indvandrere fra fem mellem- eller lavindkomstlande – Bosnien, Iran, Irak, Jugoslavien og Tyrkiet – og ældre personer fra majoritetsbefolkningen. Den undersøger, om der er forskelle i fattigdommen i Danmark og Sverige, og hvordan man i givet fald kan forstå forskellene.

Konklusioner

Blandt de 65-82-årige har indvandrerne fra de fem undersøgte grupper en betydeligt højere andel fattige end majoritetsbefolkningen i både Danmark og Sverige. I Danmark er fattigdommen især udbredt blandt ældre indvandrere fra Tyrkiet og Jugoslavien. Her er andelen af fattige henholdsvis 72 og 57 procent, mens den blandt de ældre i majoritetsbefolkningen er 8 procent. Kigger man til Sverige, er fattigdomsraten blandt ældre i de samme to grupper meget lavere.

En stor andel af disse indvandrere ankom i løbet af 70'erne og 80'erne. Forskellen på fattigdommen i de to grupper i Danmark og Sverige kan ikke forklares med karakteristika for de indvandrere, vi har adgang til i vores data. I stedet tolker vi det som et resultat af, at arbejdsmarkedsforholdene i ankomstårene var langt mindre gunstige i Danmark, end de var i Sverige.

Der er betydeligt mindre forskel på Danmark og Sverige, når det gælder fattigdomsrater for indvandrere fra flygtningelandene Bosnien, Iran og Irak. Og her er fattigdomsraterne i de tre grupper højere i Sverige end i Danmark, når vi ser på personer, der i en alder af 55 år ikke havde nogen arbejdsindkomst. Hvad denne forskel på Danmark og Sverige skyldes, er ikke helt klart. Men det kan formentlig blandt andet spores til mere gunstige pensionsrettigheder i Danmark.

Analyserne er baseret på registerdata. Fattigdom måles for 2010. En person anses for at være fattig, hvis vedkommende har en ækvivaleret disponibel indkomst under 60 procent af medianen i landet. Ækvivaleret indkomst betyder, at man har taget udgangspunkt i hele familiens samlede indkomst og vægter med antal familiemedlemmer, når man beregner det enkelte familiemedlems disponible indkomst.