Omsorgsarbejde på trods

Fagprofessionelles arbejde i ældreplejen er kendetegnet ved mange og ofte modsatrettede hen syn til på den ene side at yde borgernær og personcentreret omsorg og på den anden at sikre retfærdighed og gennemsigtighed gennem bl.a. minutiøs tidsstyring og dokumentation. På baggrund af kvalitative interviews med sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere og fysioterapeuter på fire plejehjem og i seks hjemmeplejegrupper går artiklen helt tæt på konkrete svære situationer i omsorgsarbejdet og undersøger medarbejdernes praksis og oplevelser ud fra et moralsk perspektiv inspireret af bl.a. Zacka (2017) og Banks (2013, 2018). Vi viser, hvordan ”umulige situationer” uden en oplagt og god løsning kan udløse en oplevelse af dissonans, indre konflikt eller moralsk stress og i sidste ende bidrage til fysisk og psykisk udmattelse. Ikke desto mindre lykkes medarbejderne ofte med at håndtere situationerne gennem kontinuerlige prioriteringer og kompromisser. Dette moralske arbejde er ofte usynligt i den daglige praksis, men ved fortsat eksponering for umulige situationer risikerer medarbejdere som en tilpasningsreaktion at udvikle forskellige kompleksitetsreducerende dispositioner i deres tilgange til borgerne og opgaverne. Overinvolvering, stringent systemtænkning og ligegyldighed er sådanne forskellige dispositioner, som på hver deres måde er uhensigtsmæssige og har negative konsekvenser for borgerne, medarbejderne og det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.