Organisering af BUM-modellen på ældreområdet

Mange forskellige BUM-modeller på ældreområdet

BUM-modeller er udprægede på ældreområdet, hvor de understøtter lovtekstens krav om skriftlighed i afgørelsen samt frit valg af leverandør. På sygeplejeområdet er BUM-modeller indført i nogle, men ikke alle kommuner, og der ses mange forskellige kombinationer af BUM-modeller på tværs af hjemmepleje (SEL § 83), sygepleje (SUL § 138), rehabilitering (SEL § 83a), hjælpemidler (SEL §§ 112, 113), træning (SEL § 86) og genoptræning (SUL § 140) rundt om i kommunerne.

Forsinkede indsatser og dobbeltdokumentation

For de tværfaglige teams, der etableres på ældreområdet, udgør det en barriere og kilde til irritation, at teamene ikke kan igangsætte de indsatser, som de fagligt vurderer, at der er behov for – og herunder de indsatser, der er nødvendige for at sikre borgerne en effektiv indsats med rehabilitering. De systemer, der er udviklet til dokumentation, fastholder faggrupperne i hvert deres paragrafopdelte domæne og understøtter blandt andet dobbeltdokumentation, fordi der både skal dokumenteres på service- og sundhedslovdelen.

Forsøg med tættere samarbejde og større fleksibilitet

De forsøg med opblødning af BUM-modellen, der aktuelt gennemføres i Danmark, handler altovervejende om at bringe myndighedsfunktionen tættere på de udførende medarbejdere i hjemmeplejen. De handler også om at indføre mere fleksible bevillinger til personlig og praktisk bistand som eksempelvis større pakker, der skal give mere fleksibilitet og indflydelse på tilrettelæggelse af hjælpen i udfører-leddet.

Opgør med BUM-modellen forudsætter tværfaglighed

Et mere radikalt opgør med BUM-modellen kræver tværfaglige borgerteams med sygeplejersker, terapeuter, assistenter og hjælpere, der samarbejder tæt om at hjælpe borgerne til at blive så selvhjulpne som muligt. Krav om sygepleje/terapeutfaglig vurdering hver tredje måned er med til at sikre, at borgeren får den hjælp, som han eller hun har brug for (hverken mere eller mindre).

Nye modeller for økonomisk styring

Et opgør med BUM-modellen kræver også, at der udvikles nye økonomiske styringsmodeller, der sikrer fokus på rehabilitering. I Nederlandene får leverandøren betaling pr. leveret time, og økonomien holdes blandt andet på plads via krav i kontrakten om at leverandøren skal reducere det gennemsnitlige antal timer pr. borger pr. år. Udvikling af en velfungerende økonomisk styringsmodel for de tværfaglige og selvstyrende teams, der etableres efter inspiration fra Buurtzorg-modellen, er imidlertid fortsat et indsatsområde, både i Danmark og i Nederlandene.

Anbefalinger

VIVE anbefaler forsøg med decentral visitation i tværfaglige teams bestående af sygeplejersker, terapeuter, assistenter og hjælpere jf. Buurtzorg-modellen.

Det anbefales endvidere, at der udvikles nye modeller for faglig og økonomisk styring, der inkluderer:

- krav om sygepleje/terapeutfaglig vurdering hver tredje måned

- databaseret analyse og stikprøveaudit

- sammenligningskonkurrence og monitorering på rehabiliteringseffekt.

Metode

Notatet er baseret på VIVEs eksisterende studier af den faglige og økonomiske styring i tilknytning til arbejdet med faste, tværfaglige og selvstyrende teams på ældreområdet. Endvidere er der gennemført interview med en række centrale videnspersoner i forbindelse med udarbejdelse af notatet.