Organizing to address overtreatment in cancer care near the end of life: Evidence from Denmark

Formål

Formålet med dette studie er at undersøge, hvordan organisatoriske faktorer kan medvirke til at understøtte refleksion om prognoser, behandlingsmuligheder og alternativer, og dermed forebygge (for) sen behandling af kræftpatienter.

Metode

Studiet anvender en sekventiel mixed-method-tilgang, som kombinerer registerdata og kvalitative interviews. Vi bruger først en logistisk regressionsmodel og registerdata til at belyse, hvordan patient- og hospitalskarakteristika hænger sammen med brugen af sen kræftbehandling (LCT), primært kemoterapi, hos patienter med stadie IV ikke-småcellet lungekræft. Dernæst identificerer vi variationer i anvendelsen af LCT på tværs af hospitaler, mens vi kontrollerer for forskelle i patientpopulationen. Endelig anvender vi kvalitative data til at undersøge hvilke organisatoriske faktorer, der kan påvirke hospitalernes beslutninger om LCT til lungekræftpatienter.

Resultater

Mellem 13 % og 33,3 % af de undersøgte lungekræftpatienter modtager LCT inden for deres sidste 30 levedage. Variation i brugen af LCT kan delvist forklares med organisatoriske faktorer, der er specifikke for de enkelte hospitalsafdelinger og deres tilrettelæggelse af beslutningsprocessen for behandling.

Konklusion

Dette studie er blandt de første til at vise, hvordan organisatoriske løsninger kan bidrage til at begrænse unødig behandling i patienters sidste tid. Hospitalsledere kan reducere sådan behandling ved at:

• justere formatet og hyppigheden af patientkonsultationer,
• forbedre tværfaglige samarbejdsstrukturer og
• etablere daglige teamkonferencer til at drøfte prognoser og behandlingsvalg.