Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 30. JUN 2026
  • Socialområdet
  • Socialområdet

Partnerdrab i Danmark 2017-2024

Udgivelsens forfattere:

  • Mai Heide Ottosen
  • Anika Liversage
  • Anne Sofie Perregaard Schmidt
  • Socialområdet
  • Socialområdet
Foto: Mathilde Bech/VIVE
Undersøgelse dækker de 61 partnerdrab, som er blevet efterforsket i Danmark i perioden 2017-2024.
  • Mai Heide Ottosen

    Seniorforsker

    33 48 08 88
    mho@vive.dk

De 61 partnerdrab, der er begået i Danmark fra 2017-2014, kan groft set inddeles i tre forskellige typer. Den mest almindelige trigger til drabet er et brud på parforholdet, men der er også mange andre ting på spil i sagerne. Både ofre og gerningspersoner har i mange tilfælde udfordringer, der knytter sig til både social-, sundheds- og kriminalitetsområdet.

Hvert femte drab i Danmark er et partnerdrab. Flere tiltag har de seneste år været med til at synliggøre, at vold i nære relationer er et alvorligt problem, men der mangler stadig viden om partnerdrab. Regeringens ’Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab 2023-2026’ lægger derfor op til, at der produceres viden, som kan styrke indsatsen mod partnerdrab i Danmark. Social- og Boligstyrelsen har i den forbindelse bedt VIVE om at udarbejde en undersøgelse om partnerdrab i Danmark.

Denne undersøgelse dækker over de partnerdrab, som er blevet efterforsket i Danmark i perioden 2017-2024. Det drejer sig om 61 partnerdrab, hvor størstedelen af ofrene er kvinder. I nogle sager er også børn og nye partnere blevet dræbt, og 11 gerningsmænd har begået selvmord i kølvandet på hændelsen.

Tre forskellige drabstyper

Overordnet set kan de 61 partnerdrabssager opdeles i tre typer. Disse drabstyper giver indblik i, hvordan dynamikker i parforholdet, personlige omstændigheder, begivenheder mv. kan være på spil i forhold, der ender med partnerdrab.

1) Tab af kontrol og position. Denne type partnerdrab er karakteriseret ved, at der både har været forudgående partnervold i forholdet, og at en række begivenheder har ledt frem til drabet. Ofte er det et brud i parforholdet, der udløser drabet, men det kan også være utroskab og jalousi eller familieretlige konflikter om børnene.   

2) Vedvarende vold og turbulens. Denne type partnerdrab involverer også forudgående partnervold, men der er ingen klar begivenhedsrække frem mod drabet. De fleste par i denne drabstype er socialt udsatte, står uden for arbejdsmarkedet og har ofte misbrugsproblemer.

3) Forfald og akutte stressorer. Denne type partnerdrab er kendetegnet ved, at der ikke er oplysninger om forudgående partnervold, men i de fleste tilfælde har drabet fundet sted efter en række forudgående begivenheder. Sagerne kan inddeles i et hovedspor med sager, som er præget af udmattelse på grund af et skrantende helbred, og et sidespor med sager, der involverer akutte økonomiske stressorer som ludomani eller boligudsættelse.

Læs rapportens hovedresultater
Læs videnshæfte

Relateret indhold

Rapport
2. MAR 2022

Danskernes kendskab til partnervold

  • Arbejdsmarked
  • Socialområdet
  • Børn, unge og familie
  • Arbejdsmarked, Socialområdet, Børn, unge og familie

Udgivelsens forfattere

  • Mai Heide OttosenAnika LiversageAnne Sofie Perregaard Schmidt

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    Social- og boligstyrelsen
  • Udgiver

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev