Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Rapport 31. AUG 2020
  • Ledelse og implementering
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse

Perspekt 2.0

Implementeringsevaluering

Udgivelsens forfattere:

  • Lea Høxbroe Jeppesen
  • Katrine Iversen
  • Ledelse og implementering
  • Børn, unge og familie
  • Dagtilbud, skole og uddannelse
  • Ledelse og implementering, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Download udgivelsen Download rapporten Perspekt 2.0 - Implementeringsevaluering
Download udgivelsen Download rapporten Perspekt 2.0 - Implementeringsevaluering
  • Katrine Iversen

    Projektchef, cand.scient.pol

    33 69 77 02
    kaiv@vive.dk

Det strukturerede undervisningsforløb Perspekt 2.0, der skal styrke trivsel og fællesskab i folkeskoleklasser, er et nyt og relevant element i trivselsindsatsen. Det viser VIVEs evaluering af implementeringen af forløbet.

Perspekt 2.0 er et undervisningsmateriale udviklet til grundskolen. Formålet med Perspekt 2.0 er at styrke elevernes emotionelle, sociale og personlige færdigheder for på den måde at styrke hele klassens fællesskab og trivsel. Gennem samtaler, klasseøvelser og makkerarbejde giver Perspekt 2.0 eleverne redskaber til at sætte ord på følelser, løse konflikter og tale om forskellighed og relationer. Perspekt bygger på viden fra såkaldte SEL-programmer (social and emotional learning), som søger at styrke elevers selvbevidsthed, selvregulering, sociale bevidsthed, relationskompetencer og ansvarlig beslutningstagen.

Perspekt 2.0 består af tre moduler, som er målrettet mod henholdsvis 0.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. VIVE har evalueret implementeringen af modulet til mellemskolen. Materialet kræver ikke forudgående kompetenceudvikling af lærerne, kun almindelig forberedelsestid.

VIVEs implementeringsevaluering afdækker, hvordan Perspekt-undervisningen er forløbet, herunder hvordan materialet er blevet taget imod, og hvorvidt det er blevet anvendt som tiltænkt på skolerne. Implementeringsevalueringen er et selvstændigt bidrag til en effektevaluering af Perspekt-materialet, som er gennemført i 2018-2020 af ROCKWOOL Fondens Interventionsenhed, Aarhus Universitet og Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. Effektevalueringen viser, at den sociale trivsel ikke er blevet bedre blandt de elever, der har modtaget indsatsen, end blandt de elever, som har fået den sædvanlige trivselsindsats. Dette er tilfældet, selvom både lærere og elever har taget positivt imod materialet.

Lærerne finder Perspekt 2.0 velstruktureret og relevant

Implementeringsevalueringen viser, at Perspekt-materialet i høj grad er blevet anvendt i forsøgs-klasserne, og at eleverne har modtaget Perspekt-undervisningen som planlagt. Perspekt 2.0 har altså fungeret som et nyt og relevant element i trivselsindsatsen i forsøgsklasserne.

Lærerne har generelt taget godt imod Perspekt-materialet, som de oplever er velstruktureret og nemt at gå til. De finder temaerne og kerneelementerne relevante, og størstedelen ser Perspekt-materialet som et meningsfuldt undervisningsmateriale.

Elever synes, Perspekt 2.0 er relevant og meningsfuldt

Overordnet set giver de interviewede elever udtryk for, at de synes, at Perspekt 2.0 er relevant og meningsfuldt som undervisningsforløb. Eleverne oplever, at de får en bredere forståelse af sig selv og hinanden, og at det på den måde bliver lettere at hjælpe hinanden i de konkrete situationer, der måtte opstå i klassen. Implementeringsevalueringen peger dog også på, at det er vigtigt med et trygt læringsrum, og at nogen elever ikke deltager aktivt i Perspekt-undervisningen, hvis klassekammeraterne griner ad dem.

Metode

VIVE har, i samarbejde med DCUM, evalueret implementeringen af undervisningsmaterialet Perspekt 2.0 i forbindelse med afprøvningen på 69 danske skoler i skoleåret 2018/2019. Vi har indsamlet data gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere i afprøvningsklasserne, monitorering af gennemførslen af undervisningen, interview med elever og undervisere på 11 udvalgte caseskoler samt observation af en Perspekt-undervisning på hver af de deltagende caseskoler.

Læs mere

Læs mere om Perspekt 2.0 på Rockwoolfondens hjemmeside. Her finder du også den omtalte effektevaluering.

Udgivelsens forfattere

  • Lea Høxbroe JeppesenKatrine Iversen

Om denne udgivelse

  • Finansieret af

    ROCKWOOL Fonden
  • Samarbejdspartnere

    Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev