Playing the system

I mange markeder afgør prisen, hvem der får varen, men der er også markeder, hvor der ikke er priser. Det gælder for eksempel i markederne, hvor vi allokerer børn og unge til dagtilbudspladser og skoler. Her fordeler vi pladserne ud fra familiernes ønsker og nogle på forhånd fastlagte kriterier. Det er dog ikke helt ligetil at designe allokeringssystemet. Den eksisterende forskningslitteratur har især fokuseret på, at familier kan være strategiske, når de rapporterer deres skoleønsker. Det betyder, at der kan være situationer, hvor familier får en bedre allokering, hvis de angiver nogle andre skoleønsker end deres faktiske sande ønsker.

I dette studie viser vi, at familier også kan påvirke de på forhånd fastlagte kriterier med strategisk adfærd. Når vi indretter systemer til at fordele skolepladser, skal vi ikke kun overveje, hvordan familier kan være strategiske med hensyn til deres angivne skoleønsker, men også med hensyn til de kriterier, som prioriterer deres ønsker.

I studier ser vi på fordelingen af gymnasiepladser i Danmark. Ved brug af en spørgeskemaundersøgelse bekræfter vi den eksisterende viden om, at familier er strategiske, når de angiver deres ønsker. De ser altså ikke kun på, hvilke gymnasier de helst vil optages på, men angiver i stedet, hvad der strategisk bedst kan betale sig. Studiet viser, at familier også er strategiske med hensyn til de fastlagte kriterier.

Resultater

Vi ser på adresseskift omkring ansøgningstidspunktet for gymnasier i Danmark. I registerdata fra Danmarks Statistik kan vi se, at andelen af unge, der ændrer adresser, stiger markant i ugerne op til ansøgningsfristen. Denne stigning ser man først efter 2012, hvor allokeringen til gymnasiepladser blev eksplicit afhængig af ansøgernes bopæl. Data viser, at op imod en ud af ti elever har ændret deres adresse umiddelbart før ansøgningsfristen, blandt de mest overansøgte gymnasier. Denne strategiske adfærd, hvor ansøgere ændrer adresse til en, der ligger tættere på deres foretrukne gymnasium, påvirker også andre ansøgere. Vi kan se, at omkring en ud af fire elever, der ikke starter på deres foretrukne gymnasium, er blevet skubbet ud, fordi en anden ansøger har ændret sin adresse. De elever, der bliver skubbet ud af deres foretrukne gymnasium, starter i gennemsnit i gymnasier med en svagere elevsammensætning.

Et initiativ fra Københavns Kommune, gjorde det vanskeligere at ændre adresse for mindreårige. Studiet viser, at dette initiativ fjernede cirka halvdelen af de strategiske adresseændringer. Blandt den halvdel, der ikke blev fjernet, var adresseændringer mellem forældre. Det tyder på, at cirka halvdelen af de strategiske adresseændringer ikke afspejlede ægte flytninger.

Samlet set viser studiet, at vi skal tage højde for strategisk adfærd, når vi indretter systemer til at allokere goder og ydelser, og for eksempel pladser på skoler.