Risikofaktorer i barndommen

Når man skal undersøge langtidsvirkninger af belastninger i barndommen, er det nødvendigt med forløbsundersøgelser, hvor man kan følge det enkelte barn gennem et længere tidsrum. For nærmere at kunne belyse barndommens risikoforhold har man valgt at følge to generationer af børn født i 1966 og 1973 gennem en 15-årig periode fra 1979 til 1993. Undersøgelsen baserer sig alene på de tilgængelige registre, der beskriver levekårene for børnene og deres forældre. Belastningsfaktorer i familierne kan fx være forældrenes langvarige arbejdsløshed, familieopløsning, teenagemoderskab, forældres psykiske lidelser, misbrugsproblemer (hospitalsindlæggelse som følge af alkoholrelaterede lidelser, narkomani), samt andre former for selvdestruktiv adfærd (selvmordsforsøg og selvmord). Desuden kan der være tale om forskellige former for vold i familien, som resulterer i hospitalsindlæggelser, eller domme for vold eller sædelighedsforbrydelser, samt andre former for kriminalitet, der resulterer i frihedsdomme.
Undersøgelsen belyser den tidsmæssige og statistiske sammenhæng mellem belastninger under opvæksten og de unges senere adfærdsreaktioner.
Derved kan man iagttage, hvilke belastninger der gik forud for en række forholdsvis sjældne, men alvorlige problemer:
- for tidlig død
- anbringelse uden for hjemmet
- psykiske lidelser
- voldelige kriminelle unge
- unges sædelighedsforbrydelser
- unges narkomani
- selvmordsforsøg blandt unge
Undersøgelsen besvarer både spørgsmål om belastningernes udbredelse i en hel fødselsårgang og hyppigheden af de alvorlige reaktioner blandt de unge.