Seniorers arbejdsliv

Befolkningen bliver ældre, og det kan betyde, at udgifterne til offentlig forsørgelse stiger, mens skatteindtægterne falder. Samtidig er beskæftigelsen i Danmark i dag historisk høj, og der er mangel på arbejdskraft. Derfor er det en politisk målsætning, at seniorerne bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Det er velkendt, at seniorernes arbejdsliv – det vil her sige deres jobsituation og arbejdsvilkår – spiller en vigtig rolle for, hvor længe de bliver ved med at arbejde. Formålet med denne undersøgelse er at belyse og diskutere, hvordan seniorernes arbejdsliv er i dag, hvordan det har udviklet sig de seneste to årtier og hvad der ligger bag udviklingstendenserne.

Beskæftigelse

Særligt i aldersgruppen 63-66-år er beskæftigelsen steget – faktisk er den tredoblet. For eksempel er beskæftigelsesfrekvensen for de 64-årige steget fra 19 pct. i 2002 til 59 pct. i 2024. 

Samtidig er seniorernes jobmobilitet steget. I 2022 havde de beskæftigede seniorer i gennemsnit været i deres job i ca. 15 år mod ca. 18 år i 2002. Seniorerne er dog fortsat mindre tilbøjelige til at skifte job end yngre aldersgrupper. 

Arbejdsvilkår

Størstedelen af seniorerne oplever i dag at have arbejdsvilkår, der kan bidrage til, at de har lyst til at forlænge deres arbejdsliv. For eksempel:

• 89 pct. af seniorerne er tilfredse eller meget tilfredse med arbejdet i sig selv
• 97 pct. kan tilrettelægge deres arbejde selv.

Men der er samtidig nogle seniorer, der oplever udfordringer. For eksempel oplever:

• 31 pct. af seniorerne at have svært ved at leve op til arbejdspladsens krav om at kunne bruge ny teknologi
• 44 pct., at deres trivsel er generet af højt arbejdstempo.

Samtidig er der en tendens til, at de beskæftigede seniorer i dag betragter deres arbejdsvilkår som mindre attraktive end de seniorer, der var i beskæftigelse for to årtier siden. For eksempel er der

• færre, der meget tilfredse med arbejdstidens længde (22 vs. 39 pct.)
• flere, der oplever, at deres trivsel er generet af højt arbejdstempo (44 vs. 32 pct.). 

Især kvindelige seniorer betragter deres arbejdsvilkår som ringere i dag end de gjorde for to årtier siden.

Helbred

Udviklingen hænger bl.a. sammen med, at flere af de beskæftigede seniorer i dag end tidligere  betragter deres helbred som nogenlunde eller dårligt. Udviklingen hænger derimod ikke sammen med, at de beskæftigede seniorer er ældre i gennemsnit i 2022 end i 2002. 

Opmærksomhedspunkter

I lyset af den politiske målsætning om, at seniorerne skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, peger resultaterne på, at der er behov for at drøfte, 

• om arbejdsmarkedet er tilstrækkeligt gearet til, at vi skal arbejde længere,
• om vi har et tilstrækkeligt fokus på at indrette jobs, så seniorerne kan holde til dem
• hvordan vi kan indrette arbejdsmarkedet, så vi tager hensyn til, at flere af de beskæftigede seniorer i dag end tidligere oplever helbredsudfordringer.

Et særligt fokuspunkt kan være at drøfte, hvordan vi kan begrænse udfordringerne på de dele af arbejdsmarkedet, hvor især de kvindelige seniorer er ansat, fx i den offentlige sektor.