Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Videnskabelig artikel 10. DEC 2018
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Socialområdet

Stigma, stofmisbrug og velfærdsstatsmøder

Ændringer i stigmatiseringsmønstre i den sociale investeringsæra

Udgivelsens forfattere:

  • Ditte Andersen
  • Malene Lue Kessing
  • Ledelse og implementering
  • Socialområdet
  • Ledelse og implementering, Socialområdet
Modelfoto: Ricky John Molloy/VIVE
Borgere med stofmisbrug føler sig ikke nødvendigvis stigmatiseret på grund af deres misbrug.
Download udgivelsen Hent den videnskabelige artikel Stigma, problem drug use, and welfare state encounters
Download udgivelsen Hent den videnskabelige artikel Stigma, problem drug use, and welfare state encounters
  • Malene Lue Kessing

    Forsker

    33 69 77 50
    mkg@vive.dk

Mange borgere med stofmisbrug oplever, at de bliver stigmatiseret i mødet med velfærdsstatens professionelle. Denne videnskabelige artikel viser, at oplevelser af stigmatisering ikke nødvendigvis er relateret til borgerens stofmisbrug, men til deres ringe værdi på arbejdsmarkedet.

Mange års forskning har dokumenteret, at borgere med stofbrug oplever stigmatisering i mødet med velfærdsstatens professionelle. Men dette studie, som bygger på interview med over hundrede borgere med stofbrug, viser, at mange af disse borgere ikke oplever at blive stigmatiseret for deres stofbrug. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at stigmatiseringen ikke finder sted – den tager bare en anden form. I denne videnskabelige artikel fokuserer vi på, hvordan de skiftende opfattelser af stigmatisering kan forstås.

Borgere med stofmisbrug oplever at blive mødt på tre forskellige måder

Studiet identificerer tre fortællinger, som karakteriserer de møder, hvor borgere ikke oplever stigmatisering på baggrund af deres stofbrug:

  1. At blive mødt som et helt menneske: Denne gruppe af borgere fortæller om værdifulde, længerevarende relationer til professionelle, hvor de bliver mødt som ’hele mennesker’ og ikke bare ’junkier’.
  2. At være taknemmelig for velfærdssystemet: Borgere i denne gruppe har en mere løs tilknytning til velfærdssystemet, men de udtrykker stadig, at de oplever, at den hjælp, de har brug for, er tilgængelig.
  3. At blive stemplet som uproduktiv: Den sidste gruppe af borgere oplever noget, som vi har valgt at definere som neo-stigmatisering. Disse borgere møder professionelle, som insisterer på at se deres ressourcer og nedtone de udfordringer, som, borgerne selv oplever, er forbundet med deres stofbrug.

Stigmatisering forekommer stadig, bare i en anden form

Konklusionen på studiet er, at borgerne i mindre omfang end forventet oplever at blive stigmatiseret på grund af deres stofmisbrug. For nogle borgere skyldes dette, at de får en længerevarende, tæt relation til de professionelle, der møder dem som hele mennesker. For andre borgere handler det snarere om, at de oplever, at velfærdssystemet leverer ydelser til dem, når behovet opstår.

Der er dog stadig borgere, som oplever stigmatisering, men bare ikke på grund af deres stofbrug. Denne stigmatisering opstår, når borgeren oplever, at de har behov for hjælp til at håndtere deres stofbrug, mens de professionelle vurderer, at borgeren er arbejds- og uddannelsesparat. Disse borgere oplever, at de professionelle ikke møder dem i overensstemmelse med deres eget selvbillede, og at de i mange tilfælde bliver mødt som borgere af ringe værdi på grund af deres manglende arbejdsevne.

På baggrund af disse resultater fremhæves det i den videnskabelige artikel, at der er et behov for, at den sociale værdi af alle mennesker anerkendes – også dem, som står uden for arbejdsmarkedet.


Den videnskabelige artikel Stigma, problem drug use, and welfare state encounters: changing contours of stigmatization in the era of social investment har været bragt i tidsskriftet Addiction Research & Theory, December 2018 (bag betalingsmur).

Udgivelsens forfattere

  • Ditte AndersenMalene Lue Kessing

Om denne udgivelse

  • Publiceret i

    Addiction Research and Theory
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev