Styring, organisering og faglig praksis

Denne rapport er en af fem, som VIVE har udarbejdet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af en række undersøgelser af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand.

I rapporten belyses syv temaer:

• Kommunernes og skolernes arbejde med strategier og mål for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand
• Kommunernes økonomistyring af specialundervisningsområdet
• Visitation af elever til støtte og specialundervisning
• Organisering af specialundervisningstilbud
• Organisering af faglig praksis på almenskolerne i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer
• De kompetencer, der er til rådighed i og for almenskolerne i arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer
• Det pædagogiske personales mulighed for samarbejde og faglig sparring om at skabe inkluderende læringsmiljøer.

Udvikling af strategier og styrkelse af inkluderende læringsmiljøer

Samlet set tegner undersøgelsen et billede af, at der i kommunerne de senere år har pågået et stort arbejde med at udvikle strategier for området samt med at udvikle økonomistyring og visitationsprocesser.

Ligeledes pågår et fortløbende arbejde med at styrke de inkluderende læringsmiljøer på almenskolerne, sikre tilstedeværelse af relevante kompetencer, styrke samarbejde mellem almenskole og segregerede specialundervisningstilbud og udvikle samarbejdet med PPR.

Mellemformer

Mange kommuner og skoler arbejder med at udvikle en række organisatoriske tiltag, så som holddeling og tolærer-/pædagogordninger med henblik på at understøtte opbygningen af inkluderende læringsmiljøer på almenskolerne, og udvikle organiseringer, der kombinerer almenundervisning og specialundervisning. Disse betegnes ofte som mellemformer. Særligt arbejdet med mellemformer er en iøjnefaldende forskel fra praksis i 2016, hvor det indgik i anbefalingerne fra ekspertgruppen tilknyttet Inklusionseftersynet.

Fortsat udfordringer

Analyserne peger også på, at der fortsat er uløste problemstillinger.

Nogle skoleledere vurderer, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer er en stor opgave, og at der ikke er tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at løse den. Blandt lærere er der også den opfattelse, at der i mindre grad finder en tilstrækkelig ledelsesmæssig rammesætning af opgaven sted på skolerne, ligesom nogle lærere oplever at mangle kompetencer.

PPR befinder sig i en omstilling fra en udredende funktion hen imod en mere konsultativ rolle, hvor medarbejdere fra PPR i højere grad giver sparring til det pædagogiske personale på almenskolerne og indgår i et egentligt samarbejde om forberedelse, gennemføring og evaluering af undervisningen. Udviklingen mod i højere grad at spille en konsultativ rolle frem for en primært udredende rolle er imidlertid i nogle kommuner ikke kommet så langt, som PPR-lederne kunne ønske. Undersøgelsen viser endvidere, at der særligt blandt lærere i de deltagende kommuner er en vurdering af, at samarbejdet med PPR i mindre grad er velfungerende.

Endelig tyder undersøgelsen på, at elever med særlige behov og deres forældres perspektiver ikke altid inddrages af de fagprofessionelle. Vanskeligheder i forældresamarbejdet kan bl.a. bunde i rammerne for samarbejdet og forskellige vurderinger af et barns særlige behov.

Undersøgelsen tyder således på, at der er et fortsat behov for at styrke de inkluderende læringsmiljøer på almenskolerne, sikre tilstedeværelse af relevante kompetencer, styrke samarbejde mellem almenskole og segregerede specialundervisningstilbud og udvikle samarbejdet med PPR samt forældre.

I den forbindelse er der behov for en fortsat opmærksomhed på samspil mellem organisatoriske og styringsmæssige rammer og det faglige mulighedsrum på skolerne.

Mellemformerne mellem specialundervisning og almenundervisning, som mange kommuner og skoler er i gang med at udvikle i disse år, er i sig selv en interessant nyudvikling og rummer en række muligheder – såvel som begrænsninger – som bør belyses nærmere.

Metode

Undersøgelsen er baseret på kvalitative data indsamlet i fire kommuner, data fra spørgeskemaundersøgelser blandt samtlige kommunale skolechefer og PPR-ledere samt skoleledere og klasse-/kontaktlærere på 7. og 9. klassetrin i 11 udvalgte kommuner.

Endvidere anvendes registerbaserede data samt data fra en spørgeskemaundersøgelse vedrørende kommunernes styring af specialundervisningsområdet blandt skolechefer, gennemført i 2019 af Index100 for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, samt data fra en spørgeskemaundersøgelse vedrørende støtte til elever med særlige behov gennemført i 2015.

Hvor det har været muligt, sammenholdes den aktuelle status med fund fra Inklusionseftersynet i 2016 med henblik på at beskrive udviklingen i perioden. For en række af de temaer, der undersøges, har vi imidlertid ikke et datagrundlag fra 2016, der kan anvendes til at drage konklusioner om udviklingen frem til i dag.