Sund aldring og forebyggede medicin. Om den gensidige formning af videnskab, marked og velfærdsstatslig regulering

Risikotænkning og forebyggende medicinsk behandling er blevet en integreret del af den måde, vi ældes i Danmark og i mange andre vestlige samfund. Et eksempel er brugen af blodtrykssænkende medicin og andre former for forebyggende hjerte-kar-medicin, hvor der er sket en markant stigning i forbruget over de seneste årtier.

Den stadig mere udbredte medicinske behandling af risikotilstande har vakt forskellige reaktioner. Nogle fremhæver tidlig indsats og forebyggende behandling som en årsag til den reduktion i hjerte-kar-dødeligheden, som vi ser i mange vestlige lande. Andre advarer om, at øget brug af risikovurdering og stadig udvidelse af målgrupper for forebyggende medicinsk behandling kan føre til medikalisering af raske individer.

Formålet med denne artikel er ikke at tage stilling for eller imod disse positioner i debatten. Det er derimod at forstå, hvordan ændrede sygdomsopfattelser og behandlingsmønstre på hjerte-kar-området har spillet sammen med økonomiske og politiske vilkår for den medicinske forskning og behandling siden 1950’erne. Artiklen belyser derved nogle af de samfundsmæssige vilkår, som har formet væsentlige forandringer i den måde, vi ældes på.

Resultater 

Artiklen redegør først for, hvordan udviklingen i nye forskningsmetoder var med til at ændre forståelsen af, hvad forhøjet blodtryk er for en tilstand. Fra at blive anset som en gavnlig biologisk mekanisme, der sørgede for, at blodet blev pumpet rundt i kroppen, når åreforkalkning satte ind, banede nye epidemiologiske kohorde-studier vejen for en forståelse af blodtryksforhøjelse som en risikofaktor, der kaldte på lægelig intervention.

Den nye forståelse af forhøjet blodtryk åbnede nye muligheder i lægemiddelmarkedet. Udviklingen og markedsføringen af blodtryksmidler gav medicinsk behandling en ny betydning: Denne form for forebyggende medicinering skulle ikke kurere eksisterende sygdom, men reducere risikoen for mulig, fremtidig sygdom. Dette skabte nye markedsmuligheder for den voksende lægemiddelindustri, samtidig med at det rejste vanske-lige spørgsmål om, hvornår risikoen er høj nok til, at man bør behandle med lægemidler.

Artiklen viser desuden, hvordan velfærdsstatslig regulering spillede sammen med og muliggjorde den epidemiologiske vidensproduktion, som ligger til grund for identifikation af risikogrupper. Reguleringen understøttede tillige udviklingen af et stadigt voksende lægemiddelmarked. Som led i opbygningen af velfærdsstaten indførte man i mange lande offentligt finansierede systemer for medicintilskud, der bidrog til at give europæiske befolkninger adgang til, hvad der blev italesat som ’moderne’ medicinske behandlinger. Dette og andre tiltag bidrog til at sikre mere stabile markedsvilkår. Samtidig betød velstandsstigningen, at man fik råd til at købe flere lægemidler.

Metode

Artiklen bygger på medicinhistoriske og samfundsvidenskabelige publikationer samt rapporter og statistik fra offentligt tilgængelige hjemmesider. Derudover bygges der på interview med ti blodtryksforskere og tre ledere i lægemiddelvirksomheder i Danmark foretaget i 2009-2011.