Through the Child's Eye

Formålet med artiklen er med inspiration fra A. F. Davies’ artikel at udforske centrale nutidige idéer og tilgange til at forstå børn og deres perspektiver samt den betydning, som barndomssociologien har haft ud over sociologiens egne grænser – særligt dens centrale rolle i udviklingen af den måde, vi forstår og begrebsliggør vold i familien fra børns perspektiver.

Davies var foran sin tid i sit fokus på børns perspektiver og den måde, som de oplever og konstruerer verden omkring sig på. På den måde pegede han tidligt på nogle af de idéer og tilgange, der først for alvor vandt indpas i sociologien i 1990’erne med fremkomsten af den ”nye” barndomssociologi.

Dette skifte bevægede studiet af børn og barndom væk fra et felt, der primært var informeret af psykologiske begreber, og hen imod en forståelse af barndom som socialt konstrueret – både for og af børn. Denne udvikling har skabt et vigtigt grundlag for studiet og forståelsen af vold i familien fra børns perspektiver.

I forskningen om vold i familier er der kommet øget fokus på børns egne perspektiver og erfaringer. Dette har givet ny viden om, hvordan børn oplever og forstår vold i deres hverdagsliv.

Ved at tage udgangspunkt i børns perspektiver har forskningen ikke blot udvidet den empiriske forståelse af vold i familien, den har også været med til at udvikle de begreber og forståelsesrammer, som anvendes i feltet i dag. Studierne har blandt andet vist, at det at opleve vold ikke kun handler om at se volden eller voldens konsekvenser, men også om den stemning og utryghed, der præger hjemmet og påvirker familiens daglige liv i voldens skygge.

Ved at fokusere på børns oplevelser og perspektiver har studier af vold i familien bidraget med vigtige indsigter i, hvordan børn oplever og forhandler deres familieliv i skyggen af vold. Denne forskning peger på den særlige rolle, som børn har i en familie, hvor de både er afhænge af voksne omkring dem, men samtidig anvender deres egne strategier til at forhandle og håndtere vanskelige familierelationer. Det giver ikke kun indsigt i, hvordan børn praktiserer relationer i familien, men også i de kulturelle forestillinger og betydninger, der præger deres oplevelser af, hvad familie er.