Udgifter til særforanstaltninger til udlændinge

Undersøgelsen blev aftalt i 2011 med det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration som et bidrag til at belyse de økonomiske konsekvenser af indvandringen. Undersøgelsen har skullet afdække udgifter, der ikke umiddelbart kan hentes fra registeroplysninger i finansloven og de kommunale og regionale regnskaber.

Særforanstaltninger er defineret som tiltag, der alene eksisterer, fordi der bor borgere med udenlandsk baggrund i Danmark, og som ligger ud over de generelle tilbud til borgerne. Det vil for eksempel sige udgifter til danskkurser, modtageklasser, tolærerordninger, tolkebistand og andre tiltag. Undersøgelsen opgør således ikke alle de udgifter, en kommune har som følge af, at der er borgere med udenlandsk baggrund bosat i kommunen.

Undersøgelsen viser, at kommunerne samlet set bruger 1,14 mia. kr. om året på disse typer af særforanstaltninger for udlændinge. Det svarer til 0,3 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. 80 procent af pengene bruges på tiltag over for børn og unge.

Kommunerne bruger fx 565 mio. kr. på danskundervisning og støtte til tosprogede elever i folkeskolen, 164 mio. kr. på modtageklasser og 92 mio. kr. på pædagogiske konsulenter i dagtilbud. Derimod koster fx særlige madordninger og særlige badefaciliteter næsten ingenting. Den slags tiltag udgør ikke mere end 50.000 kr. om året i kommunerne. Undersøgelsen er finansieret af det tidligere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.