Uhensigtsmæssig dokumentation og behandling i sundhedsvæsenet

OECD estimerer, at op mod 20 procent af sundhedsudgifter på tværs af OECD-landene går til uhensigtsmæssig aktivitet. Men i en dansk kontekst hvilke typer af uhensigtsmæssig dokumentation og behandling findes der, hvilke drivkræfter ligger bag, og hvilke mulige indsatsområder er der? Det belyser denne rapport på tværs af almen praksis, det somatiske sundhedsvæsen og den kommunale syge- og ældrepleje.

Formålet er at kvalificere debatten om uhensigtsmæssig dokumentation og behandling samt at bidrage med viden om drivkræfter og mulige indsatsområder. Undersøgelsen er et led i arbejdet med, hvordan der sikres mere personale og tid til kerneopgaven, som Kommission for Robusthed i Sundhedsvæsenet er kommet med anbefalinger til

Ressourcer skal komme flest mulig til gavn

Ifølge undersøgelsens interviewpersoner, der inkluderer faglige organisationer, myndigheder og forskningsaktører, er uhensigtsmæssig dokumentation og behandling vigtige problemområder og kalder på handling. Ved at modvirke uhensigtsmæssig dokumentation og behandling er der et væsentligt potentiale for at sikre behandling til de personer, som har størst behov, forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte i sundhedsvæsenet, øge den faglige kvalitet og udnytte økonomiske ressourcer bedre.

Sundhedsområdet er præget af forskellige definitioner på uhensigtsmæssig dokumentation og behandling. VIVE foreslår at tage afsæt i følgende:

• Uhensigtsmæssig dokumentation, der blandt andet kan komme til udtryk som dobbeltdokumentation, besværlig dokumentation og meningsløs dokumentation.
• Uhensigtsmæssig behandling, der blandt andet kan komme til udtryk som overdiagnostik, behandling med lav værdi og for høj specialiseringsgrad.

Hvordan opstår uhensigtsmæssig dokumentation og behandling?

En uhensigtsmæssig aktivitet opstår som konsekvens af en række drivkræfter på forskellige niveauer – samfund og kultur, marked og teknologi, politiske og regulatoriske rammer, organisering, professionelle, det kliniske møde – der interagerer og hænger sammen på tværs. Uden en grundig problemafdækning, der sikrer, at man identificerer problematikken på flere niveauer, er der risiko for, at man løser de forkerte problemer eller løser problemerne forkert.

Udfordringer skal løses på tværs af sundhedsvæsenet

Problematikker omkring uhensigtsmæssig dokumentation og behandling er komplekse, og der findes ikke nogen simple løsninger. Løsninger skal i stedet findes på tværs af niveauer med involvering af en række aktører.

På baggrund af undersøgelsens resultater anbefaler VIVE følgende overordnede indsatsområder:

1. Integration af lovkomplekser og opgør med paragraf-organisering for at sikre bedre overensstemmelse mellem Serviceloven og Sundhedsloven, som regulerer arbejdet i den kommunale syge- og ældrepleje.
2. Bedre mulighed for gate-keeping i almen praksis for at understøtte alment praktiserende lægers nøgleposition i forhold til sundhedsfaglig forsvarlig prioritering af ressourcer i det samlede sundhedsvæsen.
3. Understøttelse af en systematisk ’stop-op’ kultur på hospitalsområdet, som kan sikre kritisk refleksion, forskning og evaluering af daglig praksis, så uhensigtsmæssig aktivitet kan adresseres.

Metode

Konklusionerne bygger på en gennemgang af udvalgt grå og videnskabelig litteratur (15 kilder omhandler uhensigtsmæssig dokumentation, 19 kilder omhandler uhensigtsmæssig behandling) samt 19 kvalitative interviews med 28 sundhedsaktører med central viden om uhensigtsmæssig dokumentation og behandling. Interviewene fandt sted i to runder, hvor første runde havde til formål at udforske forståelser, drivkræfter og indsatsområder (21 interviewpersoner, 13 interviews), mens anden runde havde fokus på at kvalificere foreløbige fund (7 interviewpersoner, 6 interviews). Interviewpersoner repræsenterer analysens tre sektorområder bredt. Den samlede analyse er foretaget gennem en triangulering af fund fra litteraturgennemgang og interviewundersøgelse.