Value-based procurement of hospital medicines

Baggrund

Udvikling af ny medicinsk teknologi og lægemidler er med til at skabe nye muligheder for patienter og behandlere. Men det lægger samtidig pres på sundhedsbudgetterne i Danmark såvel som i andre lande. Når mulighederne er større end de ressourcer, der er rådighed, stiller det sundhedsvæsenets aktører over for vanskelige afvejninger i forhold til, hvilke behandlinger man skal prioritere, og på hvilket grundlag man skal gøre det.

Parallelt med at man diskuterer, hvordan værdibaseret styring i sundhedsvæsenet kan skabe mere værdi for patienten, så er der også rejst debat om, hvordan offentlige indkøb af lægemidler kan understøtte valg af behandlinger, som skaber værdi for patienter og sundhedsvæsenet. Sat på spidsen drejer det sig om, hvordan man kan bevæge sig fra at købe piller til at købe sundhed.

Forskellige lande har eksperimenteret med forskellige modeller for indkøb. Denne kortlægning beskriver den danske organisering af lægemiddelindkøb og undersøger nøgleinteressenters opfattelser af, hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet med værdibaseret indkøb af sygehusmedicin.

Værdibaseret indkøb henviser i denne rapport til forsøg på at anvende den offentlige sektors muligheder som storindkøber til at stimulere konkurrence på andre parametre end bare pris. Det kan eksempelvis ske via udbud eller nye former for indkøbsaftaler, såsom indikationsdifferentieret prissætning eller resultatbaserede risikodelingsaftaler. Indikationsdifferentieret prissætning vil sige, at der accepteres forskellige priser for det samme lægemiddel afhængigt af den dokumenterede effekt for en given behandlingsindikation – altså de former for brug, som lægemidlet formelt er godkendt til. Resultatbaseret risikodeling vil sige, at betalingen for et lægemiddel gøres afhængigt af den behandlingseffekt, som opnås i klinisk praksis.

Resultater

Overordnet viser kortlægningen, at der er taget betydningsfulde skridt i Danmark gennem de senere år hen imod en mere værdibaseret tilgang til indkøb af sygehusmedicin. De adspurgte interessenter udtrykker generelt opbakning til idéen om værdibaseret indkøb, men peger også på væsentlige udfordringer. Samlet tegner det et billede af værdibaseret indkøb som en fremtidsudsigt snarere end en aktuel mulighed.

Den danske praksis med at koble Medicinrådets evalueringer med prisforhandling og nationale udbud, skaber en mulighed for, at en forholdsvis bred vifte af dimensioner kan tages i betragtning, når værdien af et lægemiddel vurderes. I praksis er der dog metodiske udfordringer i forhold til at inddrage patienters erfaringer og i forhold til at sammenveje de forskellige dimensioner.

Man har fået nogen erfaring med at inkludere andre kriterier end pris direkte i lægemiddeludbud i Danmark, men langt hovedparten af udbuddene afgøres stadig på pris.

Der er ingen eksempler på indikationsdifferentieret prissætning eller resultatbaserede risikodelingsaftaler, og interessenterne har en række forbehold over for disse typer aftaler. Forbeholdene går blandt andet på, at det kan være vanskeligt at opnå konsensus om acceptable behandlingsmål, og at der er væsentlige omkostninger forbundet med at dokumentere behandlingsmål på en valid måde.

Anbefalinger

Kortlægningen peger på en række forhold, som bør belyses yderligere. Det gælder blandt andet:

• Inklusion af patienterfaringer: Hvad er de faktiske praksisser for at inkludere patienters erfaringer i Medicinrådets anbefalinger? Hvilke outcome-mål efterspørges, hvilke begrænsninger opstår i forhold til datagrundlaget, og hvilke udviklingsmuligheder kan der være?
• Systematisk monitorering af behandlingseffekt: Hvilke muligheder er der i den eksisterende informations-infrastruktur for systematisk at følge op på brug af ny sygehusmedicin og opnåede behandlingsresultater?
• Regionale økonomimodeller: Hvordan påvirker de regionale økonomimodeller implementeringen af behandlingsanbefalinger og associerede indkøbsaftaler?
• Samspil mellem EU-krav og nationale hensyn: På den ene side skal virksomheder tage hensyn på EU-niveau for at leve op til dokumentationskrav fra det europæiske lægemiddelagentur og agere strategisk i forhold til reference-prispolitikker. På den anden side skal de tage hensyn til de dokumentationskrav og procedurer på nationalt niveau, som skal muliggøre værdibaseret indkøb. Hvilke udfordringer opstår der i dette samspil?

Metode

Kortlægningen bygger på 11 semi-strukturerede interview med interessenter og analyse af offentlige dokumenter, herunder rapporter, notater, udbudsmateriale og retningslinjer publiceret af Medicinrådet og Amgros.