Videnshæfte - Trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner 2023
Udgivelsens forfattere:
- Børn, unge og familie
- Socialområdet Børn, unge og familie, Socialområdet
Hæftet giver et koncentreret indblik i nogle af rapportens vigtigste fund, konklusioner og perspektiver knyttet til trivsel, skolegang, inddragelse, og hvad der karakteriserer de børn og unge, som befinder sig i udsatte positioner.
Dårligere trivsel end andre børn og unge
Det fremgår blandt andet, at børn og unge i udsatte positioner samlet set har væsentligt dårligere mental og social trivsel end andre børn og unge. Den laveste grad af trivsel blandt børn og unge i udsatte positioner findes blandt dem, der er anbragt på børne- og ungehjem, og tæt derefter børn og unge i støttende indsatser.
Derudover viser undersøgelsen, at:
Piger oplever oftere dårlig trivsel og er mere udsatte end drenge
Det gælder blandt andet i forhold til mental trivsel, hvor det på tværs af mentale trivselsparametre og på tværs af grupper af børn og unge i udsatte positioner ses, at mere end dobbelt så stor en andel af pigerne end af drengene ligger uden for normalområdet. Også når det gælder livstilfredshed, er piger lavere placeret på skalaen end drenge.
Plejefamilieanbragte børn og unge trives på mange områder relativt godt
På flere trivselsparametre ligger børn og unge anbragt i plejefamilie på samme niveau eller højere end børn og unge, som ikke modtager nogen former for sociale indsatser. Det gælder blandt andet i forhold til livstilfredshed, ensomhed og venskaber.
Børn og unge i tidligt forebyggende indsatser er især udfordrede på den mentale dimension af trivsel
Det er blandt andet hvad angår emotionelle problemer, hyperaktivitet/opmærksomhedsproblemer og problemer med jævnaldrende, at børn og unge i tidligt forebyggende indsatser er udfordrede.
Hæftet er udarbejdet af VIVE i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Videnshæftet er udarbejdet i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns livUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd