Aldersgrænser og aldersnormer (ALDER)

Seniorernes muligheder for og ønsker om at fortsætte med at deltage på arbejdsmarkedet afhænger ikke kun af økonomiske forhold. Både ønsker og muligheder anhænger også af samfundsmæssige normer om, hvornår man enten bliver anset for at være for ung til at forlade arbejdsmarkedet, eller for gammel til at blive på arbejdsmarkedet. Sådanne normer findes både blandt arbejdsgiverne og blandt arbejdstagerne selv. I brancher og på arbejdspladser omsættes dette ofte i gensidige forventninger om, hvornår det er ”naturligt” for medarbejdere at forlade arbejdspladsen. For den enkelte arbejdstager er det ofte vanskeligt at forudse konsekvenserne af tilbagetrækning, hvorfor normer kan blive en ekstra relevant rettesnor.

Tilbagetrækningsnormer påvirkes af pensionssystemer. Tidligere forskning har vist en sammenhæng mellem aldersgrænser i statsligt organiserede pensioner og normer for at forlade og forblive på arbejdsmarkedet. I Danmark har folkepensionsalderen været en central standard, der markerede, hvornår det er normalt, og dermed også unormalt, at forlade arbejdsmarkedet.

Mange vestlige lande har hævet aldersgrænsen i det dominerende offentlige pensionssystem, herunder Danmark, mens andre har fastholdt aldersgrænsen. Enkelte lande, herunder Sverige og Finland, har afskaffet en fast aldersgrænse i det offentlige pensionssystem. Der er derfor en stor interesse for, hvorvidt sådanne forandringer i offentlige pensionssystemer ikke blot ændrer de økonomiske incitamentsstrukturer, men også omsætter sig i ændrede tilbagetrækningsnormer på arbejdspladserne.

Formål

Formålet med projektet Aldersgrænser og aldersnormer (ALDER) er at afdække, hvorvidt de danske tilbagetrækningsnormer er under forandring og i hvor høj grad det kan tilskrives forandringer i aldersgrænser i de offentlige pensionssystemer. ALDER-projektet tager udgangspunkt i de ændrede aldersgrænser i Folkepensionen og i Efterlønsordningen. ALDER stiller følgende undersøgelsesspørgsmål:

1. Hvilke normer har arbejdstagere og arbejdsgivere om, hvornår man er for ung til at forlade arbejdsmarkedet og for gammel til at blive på det danske arbejdsmarked, og hvorledes har disse normer forandret sig over tid og over brancher?
2. I hvilken grad kan forandrerede tilbagetrækningsnormer kædes sammen med forandrede aldersgrænser for Folkepension og Efterløn?
3. I hvilken grad påvirker forandrede tilbagetrækningsnormer branchespecifik tilbagetrækningsadfærd?

Metoder

Det første spørgsmål besvares ved hjælp af analyser på Ældredatabasen (1997/2002/2007/2017/2022) og European Social Survey (2006/2018) kombineret med tre arbejdsgiversurveys gennemført af Aalborg Universitet i 2018, 2022 og planlagt i foråret 2025.

Det andet spørgsmål besvares ved at benytte forandrede aldersgrænser i både Folkepensions- og Efterlønsordningen. Den overordnede forventning er således, at aldersnormen om at være for gammel til at blive på arbejdsmarkedet blev lavere på grund af ændret folkepensionsalderen i 1999, hvilket kan analyseres via Ældredatabasen fra 1997 og 2002, for herefter af være stigende, hvilket kan analyseres i det øvrige materiale.

Det tredje spørgsmål kan ikke gives et udtømmende svar, da arbejdstagernes og arbejdsgiverne adfærd er påvirket af utallige forhold. ALDER bygger på en grundlæggende antagelse om, at adfærden i nogen grad påvirkes af tilbagetrækningsnormer. Projektet vil dog foretage enkelte analyser af normernes betydning for tilbagetrækningsadfærd i forskellige brancher. På arbejdstagersiden vil vi analysere, hvorvidt ændrede aldersnormer på arbejdspladsen (målt i Ældredatabasen) påvirker den ønskede tilbagetrækningsalder (også målt i Ældredatabasen), kontrolleret for en lang række forhold.