Arbejdsgiveres syn på ældre ansøgere
Undersøgelsens deltagere:

Baggrund
Flere undersøgelser har vist, at arbejdsgivere ofte frasorterer ansøgere med høj alder i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere. Dette er også blevet dokumenteret i Danmark. En mulig forklaring på, hvorfor arbejdsgivere fravælger ansøgere med høj alder kan være, at arbejdsgiverne har en række stereotype antagelser om seniorer, fx at de har dårligere helbred. Det er dog ikke ud fra de eksisterende studier muligt at afgøre, om det er sådanne stereotype antagelser om seniorerne, der får arbejdsgivernes til at fravælge dem ved besættelse af stillinger.
Formål
Formålet med dette studie er at belyse, hvorfor arbejdsgivere fravælger ansøgere med en høj alder, herunder hvorvidt diskriminationen er drevet af specifikke stereotyper om seniorer. Ved at skabe viden om, hvorfor aldersdiskrimination finder sted, kan studiet også bidrage med viden om, hvordan denne diskrimination mindskes. Konkret er undersøgelsen baseret på følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvilke egenskaber udleder arbejdsgivere fra en ansøgers alder, og i hvilken grad mindskes arbejdsgiveres diskrimination mod ældre ansøgere når de modtager information, der udfordrer eller imødekommer disse antagelser?
Metoder
Undersøgelsen er primært baseret på et survey-eksperiment. Konkret anvendes et design, hvor arbejdsgivere modtager forskellige typer information, som udfordrer mulige negative stereotyper om ældre, og vi undersøger dermed, hvilke af disse typer information, der mest effektivt reducerer arbejdsgivernes tendens til at fravælge ældre ansøgere.
Forud for eksperimentet gennemfører vi en grundig litteraturafdækning af, hvilke stereotype antagelser arbejdsgivere – og mennesker mere generelt – gør sig om ældre personer.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere