Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. SEP 2024 - 31. AUG 2027
  • Børn, unge og familie
  • Børn, unge og familie

Børn som moralske aktører i familier

Undersøgelsens deltagere:

  • Sofie Henze-Pedersen
  • Anne Toft Ramsbøl
  • Børn, unge og familie
  • Børn, unge og familie
Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE
Projektet har fokus på både børn i familier i opbrud og børn i familier med stabilitet.
  • Sofie Henze-Pedersen

    Seniorforsker, Antropolog, ph.d. i sociologi

    33 48 09 60
    shp@vive.dk

Hvilke forventninger oplever børn til det at være barn i en familie i dag? Dette spørgsmål sættes der fokus på i dette projekt, der skal bidrage med viden om, hvordan børn forstår, oplever og forhandler moralske forventninger i barndommen.

Der har de seneste år været et øget fokus på ’det gode forældreskab’, og hvilke forventninger der er til det at være forælder i dag. Tidligere undersøgelser har blandt andet set på, hvilke moralske forventninger forældre møder i forskellige institutionelle kontekster og offentlige debatter – moralske forventninger til, hvad det vil sige at være en ‘god forælder’ og at give sit barn en ‘god barndom’. Det moralske fokus på det moderne familieliv har dog ikke omfattet børn og de moralske forventninger, som de oplever i deres familieliv.

Det er vigtigt både at undersøge, hvordan børn ’gør’ familie, dvs. de handlinger og aktiviteter, som de gør som en del af en familie, og at undersøge, hvorfor de gør, som de gør. En indgangsvinkel til at forstå dette er at udforske de hverdagsmoraliteter, der omgiver børns familieliv – det vil sige, hvilke ideer om det ’gode’ barn og den ’gode’ barndom, som børnene trækker på i hverdagen.

Fokus på børn og unges egne perspektiver

Dette forskningsprojekt sætter fokus på børn som moralske aktører – det vil sige, hvordan børn handler i forhold til, hvad de opfatter som rigtigt og forkert i en familiekontekst. Projektet har fokus på børn og unges egne perspektiver og vil både undersøge de moralske ideer om rigtigt og forkert, som børn oplever at møde i deres hverdag, og hvordan de handler i relation til og reflekterer over disse ideer og forventninger.

Projektet vil have fokus på børn i forskellige typer af familier, for eksempel familier i opbrud og familier, der oplever stabilitet. Det kan give et indblik i, hvordan børn navigerer og forhandler deres familierelationer, når familiens situation bliver sat på spidsen. Denne viden vil for eksempel kunne bruges, når børn er involveret i sager med de sociale myndigheder.

Undersøgelsen løber over tre år og bygger på interviews og fokusgruppeinterviews med børn og unge.

Relateret indhold

Videnskabelig artikel
17. JUL 2023

Ethical Practices of the Family Child

  • Børn, unge og familie
  • Børn, unge og familie

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Sofie Henze-Pedersen
  • Projektmedarbejdere

    Anne Toft Ramsbøl

Om denne undersøgelse

  • Finansieret af

    Danmarks Frie Forskningsfond
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev