Evaluering af Børnene Først
Undersøgelsens deltagere:
- Katrine Iversen
- Hanne Søndergård Pedersen
- Bente Bjørnholt
- Marianne Schøler Kollin
- Niels Bjørn Grund Petersen
- Kirstine Karmsteen
- Nina Thorup Dalgaard
- Anne Marie Villumsen
- Pernille Skovbo Rasmussen
- Anne-Kirstine Mølholt
- Sidsel Vive Jensen
- Michella Ida Mikuta
- Mette Lausten
- Christiane Præstegaard Dolmer
- Hans Henrik Sievertsen
- Iben Bolvig
- Martin Williams Strandby
- Børn, unge og familie
- Ledelse og implementering
- Socialområdet Børn, unge og familie, Ledelse og implementering, Socialområdet
VIVE skal evaluere Børnene Først-reformen og herunder barnets lov i perioden 2024-2029. Den overordnede hensigt med reformen er at hjælpe børn, unge og familier i udsatte positioner tidligere og bedre end i dag. Formålet med implementeringen af reformen og herunder barnets lov er at ændre sagsbehandlingen, så der tidligere iværksættes de rette indsatser til børn, unge og familier i udsatte positioner, for derigennem at understøtte, at færre børn og unge i udsatte positioner bliver udsatte voksne.
I de nye bestemmelser i barnets lov stadfæstes et tidssvarende børnesyn, der anerkender børn og unge som mennesker i deres egen ret, hvorfor børnene og de unge skal inddrages løbende og have mulighed for at medvirke aktivt i sagsbehandlingen, samtidig med at de tildeles en række nye rettigheder. Børnenes og de unges oplevelse af deres sagsforløb og sagsbehandlingen, anvendelse af deres rettigheder og oplevelse af indsatserne udgør derfor et helt centralt element i evalueringen af Børnene Først.
Formål
Evalueringen skal først og fremmest bidrage til at belyse, hvorvidt og hvordan initiativerne i reformen er implementeret i praksis, og om børn og unge i udsatte positioner selv oplever, at de ønskede forandringer er skabt. Evalueringen skal desuden følge op på både fagpersoners og familiers erfaringer og oplevelser med de nye rammer for sagsbehandlingen og indsatser målrettet børnene og deres familier.
Evalueringen undersøger, hvorvidt udviklingen på området går i den ønskede retning, og belyser derigennem eventuelle behov for at foretage justeringer i implementeringen af reformen.
I evalueringen undersøges blandt andet
- Implementeringen af barnets lov og udviklingen i kommunernes sagsbehandling
- Børnene og de unges oplevelse af sagsbehandlingen, inddragelse, oplevelse af støtteindsatser og anvendelse af rettigheder
- Udviklingen i anvendelsen af indsatser til børnene, de unge og deres familier
- Resultater og eventuelle effekter af reformen.
Metoder
I evalueringen anvendes en lang række datakilder. Der anvendes data på nationalt plan i form af registerdata og en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse til afdelingsledere, myndighedsledere, teamledere og børne- og ungerådgivere i kommunerne. Disse data anvendes til at undersøge kommunernes implementering af reformen og barnets lov, eventuelle ændringer i anvendelsen af indsatser og resultaterne af reformen.
En række kvalitative data indsamles i 10 udvalgte casekommuner. De kvalitative data består af interviews med børne- og ungerådgivere, fagprofessionelle på børne- og ungehjem, plejeforældre, familiebehandlere, støttepersoner, medarbejdere i sundhedspleje, medarbejdere i PPR og på skoler. Desuden gennemføres der interviews med udvalgte børn og unge samt deres forældre eller nærmeste omsorgspersoner. For nogle af de udvalgte børn og unge gennemgås deres sagsakter, og der laves videooptagelser af deres møde med børne- og ungerådgiverne.
Den kvalitative del af evalueringen skal bidrage til at belyse årsags- og virkningssammenhænge mellem reformens delelementer og resultaterne af reformen, oplevelsen af de nye rammer for sagsbehandlingen, børnesynet og inddragelsen af børnene og de unge i sagsbehandlingen.
Undersøgelsens deltagere
Projektleder
Projektmedarbejdere
Hanne Søndergård PedersenBente BjørnholtMarianne Schøler KollinNiels Bjørn Grund PetersenKirstine KarmsteenNina Thorup DalgaardAnne Marie VillumsenPernille Skovbo RasmussenAnne-Kirstine MølholtSidsel Vive JensenMichella Ida MikutaMette LaustenChristiane Præstegaard DolmerHans Henrik SievertsenIben BolvigMartin Williams Strandby
Om denne undersøgelse
Finansieret af
Social- og Boligministeriet