Spring til...

  • Hovedindhold
  • Indholdsfortegnelse
  • Sidefod
  • English en
Undersøgelse i gang 1. AUG 2024 - 30. JUN 2025
  • Arbejdsmarked
  • Ældre
  • Arbejdsmarked, Ældre

Forskelle og ligheder i seniorpolitikker og seniorinitiativer for seniorer i arbejde

Undersøgelsens deltagere:

  • Mona Larsen
  • Flemming Pedersen
  • Peter Hagedorn Rasmussen
  • Cecilie Pietrazek
  • Ulrik Gensby
  • Karen Albertsen
  • Arbejdsmarked
  • Ældre
  • Arbejdsmarked, Ældre
Modelfoto: Lars Degnbol/VIVE
  • Mona Larsen

    Leder af videnscenter, cand.oecon, ph.d.

    33 48 08 75
    ml@vive.dk

Projekt beskriver forskelle og ligheder i seniorinitiativer og seniorpolitikker på baggrund af studier i 18 danske virksomheder. Overenskomster og lokale seniorinitiativer på arbejdspladserne får potentielt en større betydning for, om seniorer kan og ønsker at blive på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan virksomheder og ansatte håndterer de nye vilkår.

De fleste danskere kan se frem til at blive flere år på arbejdsmarkedet end tidligere generationer. Ændringer i befolkningssammensætningen betyder færre unge og flere ældre i arbejdsstyrken. Folkepensionsalderen sættes gradvist op, og mulighederne for at trække sig tilbage før denne alder er indskrænket bl.a. med stramningerne af efterlønsordningen. Overenskomster og lokale seniorinitiativer på arbejdspladserne får derfor potentielt en større betydning for, at seniorer kan blive på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan virksomheder og ansatte håndterer de nye vilkår.

I lyset af at arbejdspladser og arbejdsmarkedet får en større rolle i forhold til at fastholde seniorer, er det relevant at undersøge, hvad virksomhederne tilbyder de senioransatte, og hvordan de ansatte responderer på de muligheder. Danske virksomheder har forskellige former for tilbud til deres ansatte, når de kommer til seniorårene (her: +60 år), som opstår som en blanding af de tilbud, der findes i overenskomster, og de tilbud der aftales lokalt på virksomheden. Det er fx velkendt, at der er forskelle mellem den private og offentlige sektor, mellem forskellige typer af overenskomster på det private arbejdsmarked og mellem brancher afhængigt af fx uddannelse og virksomhedsstørrelse.

Formål

Projektets hovedformål er at beskrive forskelle og ligheder i seniorinitiativer og seniorpolitikker på baggrund af studier i 18 danske virksomheder. Et sekundært formål er at give kort og klar indføring i de virkemidler, begreber og dilemmaer, som kendetegner den periode i arbejdslivet, hvor man bliver senior. Projektet skal undersøge følgende spørgsmål:

  • Hvilke forskelle og ligheder fremgår af de 18 virksomhedscases, når de opdeles efter fx typen af arbejde og typen af seniorinitiativer i overenskomster?
  • Hvilke forandringer er sket over tid, og kan disse forandringer forklares ud fra virksomhedsinterne forandringer, beslutninger eller forhold, som er uden for virksomhederne?
  • Kan de forandringer, der observeres, også genkendes i andre undersøgelser, som blandt andet omhandler andelen af senioransatte samt virksomhedernes holdninger til seniorers kompetencer, ansættelse og beskæftigelse af seniorer?

Metoder

Undersøgelsens datagrundlag består af eksisterende datamateriale, der omfatter interviews med ledere, HR-medarbejdere, arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og medarbejdere i 18 virksomheder. Casestudierne er gennemført som en del af projektet SeniorArbejdsLiv i perioden 2018-2022.

Alle cases genbesøges, og der gennemføres nye interviews med de samme ledere, HR-medarbejdere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere, der stadig er ansat, evt. suppleret med interviews af nye seniorer.

Endelig inddrages viden fra andre interviews med medarbejdere og ledere udarbejdet af TeamArbejdsliv som en del af SeniorArbejdsLiv.

Om undersøgelsen

Projektet gennemføres af TeamArbejdsliv under ledelse af Flemming Pedersen.

Undersøgelsens deltagere

  • Projektleder

    Mona Larsen
  • Projektmedarbejdere

    Flemming PedersenPeter Hagedorn RasmussenCecilie PietrazekUlrik GensbyKaren Albertsen
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev
Tlf: 44 45 55 00
Mail: vive@vive.dk
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17
  • Nyheder og debat
  • Presse
  • Kontakt
  • Ledige stillinger
  • Tilgængelighedserklæring

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få vores nyeste viden serveret i din indbakke - hver uge!

Nyhedsbrev