Forskere samler viden om, hvordan data kan understøtte indsatser til udsatte børn

Udsatte børn og unge klarer sig generelt dårligere i livet sammenlignet med deres jævnaldrende, selvom der gøres mange forsøg på at hjælpe dem. En stor udfordring er manglen på viden om, hvilke indsatser der virker for forskellige grupper af udsatte børn og unge.

Forskere fra VIVE samler viden om, hvordan datakvaliteten af sagsbehandlingen kan forbedres. Bedre datakvalitet kan være med til at styrke beslutningsgrundlaget for støtten til udsatte børn og unge.

Både sagsbehandlere, ledere og beslutningstagere kan få gavn af forskningsprojektet

I dag mangler sagsbehandlere og ledere et samlet overblik over børnenes udfordringer, udvikling og de indsatser, der faktisk gør en forskel. Det betyder, at beslutninger ofte træffes på et usikkert grundlag – med konsekvenser for børnenes trivsel og fremtidige muligheder. Manglen på systematiske data begrænser også kommuners og statens mulighed for at evaluere og forbedre indsatser, der kan mindske ulighed og skabe bedre vilkår for udsatte børn og unge.

Forskningsprojektet undersøger en ny registreringspraksis kaldet ’Fælles Faglige Begreber’. Her registrerer sagsbehandlere systematisk oplysninger om udsatte børns udfordringer og de indsatser, de modtager. Forskningsprojektet analyserer, om denne tilgang kan forbedre datakvaliteten og dermed styrke beslutningsgrundlaget for støtte til udsatte børn. ’Fælles Faglige Begreber’ er udviklet af KL.

Både sagsbehandlere, ledere og beslutningstagere kan få gavn af undersøgelsen. For sagsbehandlere kan bedre data understøtte mere kvalificerede vurderinger i konkrete sager, mens ledere kan få et stærkere grundlag for at udvikle og prioritere indsatser. Kommuner og nationale myndigheder kan bruge resultaterne til at styrke indsatsen for udsatte børn og unge på et overordnet niveau. På sigt kan undersøgelsen bidrage til en mere datadrevet og effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Metoder

Undersøgelsen kombinerer kvantitative og kvalitative metoder for at sikre en nuanceret analyse af registreringspraksisser. Der gennemføres spørgeskemaundersøgelser, individuelle interviews og fokusgrupper blandt rådgivere og ledere i to runder, og forskningsprojektet kombinerer derudover åbne spørgsmål, vignetter og survey-eksperimenter.